Skatteborgernes penge

Det hænder ikke sjældent, at politikere eller kandidater til byrådet ved det kommende kommunalvalg i debatindlæg fremfører et argument om, at skatteborgernes penge ikke skal bruges på et konkret område.
Af Charlotte Søllner Hernø
Men hvem er de egentlig de dér skatteborgere? Det lyder nemlig, som om skatteborgerne er en helt særlig gruppe borgere, som vi underforstået skal forstå sikrer, at alle andre og hele samfundet med kun kan fungere ved deres hjælp.
Problemet er, at skatteborgernes penge er diffust begreb, som ikke holder en meter som argument. Skatteborgerne er nemlig os alle sammen. Skat dækker over det beløb, som staten og administrative enheder som kommunerne opkræver af borgere, virksomheder og skattepligtige organisationer til at dække alle udgifter fra sundhedsvæsen, til børnepasning, undervisning, trafik og veje, kollektiv transport, affaldshåndtering, naturen, forsvaret og en meget lang række af andre poster, som alle borgere forventer, der naturligvis bliver taget hånd om i et samfund som det danske.
Indkomstskatter omfatter beskatning af indkomst for både personer og selskaber m.v., og defineres som skat af både arbejdsindkomst, kapitalindkomst og indkomstoverførsler af forskellig art. Men der opkræves også andre direkte skatter, som f.eks. skat af formue, ejendomsværdiskatter, afgift på motorkøretøjer og arveafgifter.
En tredjedel af de samlede skatter udgøres af afgifter af varer og tjenester, hvor moms er den vigtigste afgift, som stort set tillægges alt. Dertil kommer punktafgifter som f.eks. ekstra afgift på alkohol, tobak, chokolade og sukker (som dog bliver afskaffet), benzin, CO2-afgift, miljøbelastning som spildevand, energi, affald, spil m.v.
Den offentlige pengepung får altså tilført penge fra alle borgere, fra spædbørn til oldinge og til man flytter i en 1-værelses med låg, idet der kun er delvis momsfritagelse på tjenesteyderser og nødvendige udgifter i forbindelse med bisættelser og begravelser.

Det er altså ingen borgere, der får en gratis frokost. Alle fra velhavende til ludfattige er i livet og efter døden med til at betale for at holde hjulene i gang.
Spørgsmålet er, om de politiske kandidater, der siger, de ikke vil være med til, at skatteborgernes penge bruges på et givent område, der er vigtigt for udvalgte grupper, er uvidende eller blot arrogante. For vi har kun et godt samfund og en god kommune, hvis vi forstår betydningen af at bo i et velfærdssamfund, hvor man udviser samfundssind og forstår betydningen af respekt for alt og alle.