Skraldemand i slemt uheld

Det er ikke uden grund. når skraldemændene ikke vil afhente renovation, hvis der er glat. Furesø kommune meddeler, ar en skraldemand har brækket albuen efter et fald.

Problematikken omkring manglende affaldsafhentning i Furesø Kommune blev sat i perspektiv i uge 5, da en skraldemand faldt og brækkede albuen.
Af Mikkel Kjølby
Balancen mellem borgernes forventninger om at få afhentet renovation og arbejdsforholdene for skraldemændene er hårfin.
Furesø Kommune oplyser i en nyhed på furesoe.dk, at en skraldemand i Furesø Kommune er faldet med en beholder og har brækket albuen, fordi der var glat. Det er sket i uge 5 under den seneste omgang snevejr.
Alt Om Furesø har rettet henvendelse til Verdis for at høre mere om sagen, men selskabet har ingen kommunikationsafdeling og kontaktpersonen for Furesø Kommune vender ikke tilbage. Vestforbrændings kommunikationsafdeling henviser til Verdis og Furesø Kommune.
Der har i den grad været røre om manglende afhentning af affald i forbindelse med den seneste tids snevejr.


Furesø Kommune indskærper, at der ikke må være glat, når der skal hentes affald.
– Skraldemændene kan hente affald, når hele adgangsvejen, fra skraldebilens holdeplads til beholderen, er farbar. Det vil blandt andet sige, at der ikke må være glat, og at der ikke må ligge sne eller snebræmmer, som affaldsbeholderen skal hen over, skriver Furesø Kommune på sin hjemmeside.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

7 kommentarer til “Skraldemand i slemt uheld”

  1. Martin Nørtoft

    Det er jeg selvfølgelig ked af. Men det ændrer vel ikke på, at det nye skraldefirma nærmest har nultolerance og har forringet servicen i kommunen massivt. Det oplevede vi aldrig førhen. Folk er vel ikke blevet dårligere til at rydde sne på 1 år?

  2. Det er selvfølgelig trist med uheld, men hvordan kan de afvise at hente affald på en vej de slet ikke har været på? Det er 100% rimeligt at der ikke må være sne eller glat mellem renovationsvogn og skraldespand, men det ved de jo ikke, hvis de slet ikke har været der.
    Man kan konstatere at sidste år hvor der var 3 uger hvor vi levede i en fryser, var der ingen problemer med at få afhentet affald. Er det så snerydningen der er forringet i kommunen, eller renovationsmedarbejderne der har forringet servicen, må stå hen i det uvisse – men vi ved at et nyt renovationsfirma har overtaget kontrakten ved nytår, og siden har det ikke fungeret. Det kunne være interessant at høre om kommunen har forringet snerydningen i denne sæson.

  3. Tom Einer Butler

    Jeg kender en smed der brækkede 2 fingre da de skulle reparere en skraldebil ,der grundet dårlig vedligehold var brudt ned,skal det så være begrundelse for at smede fremadrettet nægter at reparere skraldebiler som er dårligt vedligehold,som så vil betyde ingen rep af biler .??

    1. Tom, det har jo intet med noget at gøre?!
      Synd for smeden, men tænker nu ikke, han kom galt afsted fordi der var is eller sne, som han gled rundt i …
      Alt for mange rydder ikke fortov og adgangsveje, så det bliver risky business at afhente skralde holdere. Prøv selv at trække den ud på vejen og tilbage igen?
      Problemet er nok, at alle de, der gør det rigtigt og godt, stadig ikke får hentet, forbi naboerne ikke har gjort deres del !

  4. På vores vej, der er en lille blind vej offentlig vej (Toftegårdsvej) rydder kommunen aldrig vejen for sne. Selv om vi så selv rydder fortov og indkørsel, vil det så jo ikke være godt nok!

  5. Terkel Birkholm Jacobsen

    Det er den mest elendige affaldshåndtering jeg har oplevet siden 1988, hvor jeg flyttede ind på min ejendom på Ganløsevej 40 C. Jeg har kun fået hentet affald 2 gange på en måned (glas/metal og plastic), og den ene gang med 12 dages forsinkelse efter utallige rykkere. Kun to gange har det været vanskeligt at hente affald på min adresse efter snefald om natten, og Vestforbrænding har meddelt mig, at i så fald vil de komme forbi dagen efter😊. Det er bare aldrig sket. Jeg ønsker ikke at betale for, at det medarbejderstyrede renovationsfirma sider og drikker kaffe eller andet i deres varmestue og vente på tøvejr, mens vi andre arbejder på at sørge for at holde rent for sne og is, så de kan komme forbi og passe deres arbejde. Jeg formoder et Vestforbrænding idømmer dem en stor bod, som vil blive krediteret borgernes affaldsbidrag, og ser sig om efter et mere serviceminded renovationsfirma.

  6. Michael Orsval

    Ja det er totalt utroligt, at det nye renovationsfirma (Verdis) ikke kan hente affald.
    Den 14 januar, skulle vi have hentet affald, men nej de kom ikke…..jeg kontaktet Vestforbrændingen, som sagde at de kørte til kl. 20 den dag, fordi de ikke havde kørt mandag og tirsdag, på grund af at der var rimfrost de 2 dage, så dem skulle de tømme først……..hvad er det for et firma man har lavet kontrakt med……….Her sparer kommunen, sikkert en hel masse penge…..men det er desværre ikke pengene værd………lav en kontrakt med et firma, som har rigtige skraldefolk ansat, så vi borger får det vi betaler får.
    Har boet i Farum i 30 år og har ikke oplevet noget lignende før……………

Der er lukket for kommentarer.