Slaraffenland venter Spejdernes Genbrug

Spejdernes Genbrug ser frem til, at få endnu flere kvalitetsvarer på hylderne.

Vestforbrænding starter stort genbrugsprojekt. Spejdernes Genbrug og en række andre organisationer vil fremover kunne hente genbrugsvarer fra seks kommuner.
Af Mikkel Kjølby
Spejdernes Genbrug i Farum har en stolt tradition for at sælge genbrugsvarer. De fleste af varerne kommer fra en lade på Genbrugspladsen i Farum, hvor folk kan sætte deres ting af. Varerne sorteres, vurderes og sælges fra hallen på Havremarken i Farum den første lørdag i hver måned.
Snart kan Spejdernes Genbrug udvide med endnu flere og bedre varer. Det vil ske, når Vestforbrænding åbner et stort genbrugsprojekt med indsamling i seks kommuner, hvilket med tiden er tanken at udvide til alle 19 kommuner.
– Vestforbrænding indsamler genbrugsvarer fra genbrugsstationer i seks kommuner og samler det i Ishøj. Her kan 11 velgørende foreninger hente varerne, fortæller Niels Troels-Smith, formand for Spejdernes Genbrug.
De velgørende foreninger har fået hver deres dag til at hente genbrugsvarer i Ishøj. Spejdernes Genbrug sender en lastbil afsted til Ishøj den 12. februar for at hente de første varer.
– Det vil give os et større udvalg og forhåbentlig et løft i kvaliteten af varerne, fortæller Niels Troels-Smith.
Stig Nielsen, genbrugs- og markedschef i Vestforbrænding ser frem til at udvide projektet.
– Vi vil lave det i en skala, hvor der er noget interessant for såvel spejderne som Røde Kors og alle de andre interessenter. I første omgang indsamler vi fra seks kommuner, men hvis det går godt, så er jeg sikker på, at endnu flere kommuner vil komme med i projektet, siger Stig Nielsen.
I forbindelse med planlægningen af projektet var medarbejderne fra Vestforbrænding på besøg i Farum. Spejdernes Genbrugs indsats sparer klimaet for 240 tons hvert år og sikrer midler til velgørende indsatser. Det var med til at inspirere Vestforbrænding.
– Vi har været på besøg hos spejderne i Farum. De var meget venlige til at dele ud af deres erfaringer. Vi har taget det bedste fra mange genbrugsprojekter og forsøgt at lave noget, som kan give merværdi for dem alle, fortæller Stig Nielsen.

11 velgørende organisationer kan fremover hente genbrugsvarer i Ishøj.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

2 kommentarer til “Slaraffenland venter Spejdernes Genbrug”

  1. Kunne være rigtig interessant at vide hvad de andre organisationer er,jeg har aldrig helt forstået den særstatus spejdernes genbrug har i Furesø.. Jeg mener vi har brug for direkte genbrug hvor det ikke handler om at man har adgang til at støtte en organisation gang om måneden

    1. Elsebeth Rugh

      Hej Niels
      Særstatus skyldes nok den lange tradition (30 år) længe før vi talte meget om bærerdygtig, der var det fond raising.
      Der er nu også masser af andet direkte genbrug i Furesø. Folk stiller ting ud og skriver i gruppen, at de andre borgere kan hente gratis, kort tid efter er det hentet til direkte genbrug
      Vh
      Elsebeth

Der er lukket for kommentarer.