Byfælleden Nørreskov Park rummer Krebsesøen og Svanesøen. Nu skal søen ved Værløse Kirke også have et navn.
Indimellem får de politiske udvalg dagsordenspunkter af den mere hyggelige slags. Udvalget for Natur- og Klima skal på deres næste møde tage stilling til, hvad søen imellem Skovgårds Allé og Langkær Vænge skal hedde.
For det går jo ikke, at man har fine søer som Krebsesøen og Svanesøen. For et års tid var der en borger, som i en facebookgruppe spurgte, hvad søen ved Værløse Kirke hed. Man blev vedkommende svar skyldig, for den har ikke et navn, men det skal der ændres på.
Furesø Kommunes forvaltning foreslå, at Sø nummer 56 fremover skal hedde Kirkesøen.
Den lille sø var oprindeligt en mose, men på kort fra 1842 optræder den som en sø. Området blev i 1960´erne udlagt til rekreativt område i forbindelse med en byudviklingsplan for området, som vi i dag kender som Højeloft Vænge, Skovgårds Allé og Skovlinjen.
Hverken Værløseegnens Historiske Forening eller Stednavneudvalget på Københavns Universitet kan erindre, at søen skulle have et andet navn.
Del nyhed
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyheder
Debat – Lad os genåbne Ellegården som samlingspunkt for fællesskabet
04/12/2024
Ingen kommentarer
Læs mere »
5 kommentarer til “Sø i det centrale Værløse skal have et navn”
Vi kalder den Andersen 😊
Den bør vel hedde “Værløse Kirkesø”, da der er andre kirker og søer i Furesø Kommune.
Hvad med Kirke- sø eller Kirke-kæret Hyggeligt område i øvrigt
Foreslår Langekæret.
Kald den dog for Mosegårdens mose, Kulsvierens mose, eller Museums mosen, for hvor mon Mosegården har sit navn fra!!!
Hvorfor dog kalde den for kirkesøen, den har da intet med det grimme 70’er byggeri at gøre.
I øvrigt er det moser og ikke søer, der er heller ikke noget der hedder Krebsesøen, hvis man har boet i området længe nok (for mit vedkommende næsten 60 år), ved man, at den hedder Krebsemosen.
Der er lukket for kommentarer.