En miljøscreening viser, at et varmepumpeanlæg i Furesøen ikke vil påvirke naturen voldsomt. Henrik Lynghus præsenterede idéen i 2019. Udvalgsformand Lene Munch-Petersen har båret det videre. Nu skal Vestforbrænding vurdere behovet for varme.
Af Mikkel Kjølby
Der blev trukket lidt på skuldrene og grinet en smule, da den lokale ingeniør Henrik Lynghus i 2019 præsenterede en plan for at helbrede Furesøen for vintervarmesyge og sikre en klimavenlig energiløsning ved at sænke temperaturen i søen med en varmepumpeløsning.
Seks år senere begynder der for alvor at tegne sig en vej frem for projektet.
Furesø, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk Kommuner har sammen med Vestforbrænding grebet bolden og har nedsat en arbejdsgruppe, som skal belyse mulighederne.
– Projektet er et godt eksempel på synergi mellem gode idéer og en politisk velvilje. Det har krævet vedholdenhed og økonomi at få projektet så langt, siger udvalgsformand Lene Munch-Petersen.
En teknikerrapport har påvist et stort potentiale for varmegenvinding og har fundet egnede lokaliteter for et eventuelt anlæg på landjorden. Nu har en miljøscreening påvist, at en varmepumpe ikke vil påvirke det følsomme naturområde mærkbart.
– Det er en drøm om at få Furesøen til at fungere igen. Den eneste måde at få den til at fungere er ved, at der er penge i det. Det her projekt er selvfinansierende og en god forretningsmodel, siger Henrik Lynghus.
Udvalgsformand Lene Munch-Petersen (A) glæder sig til at få afdækket endnu flere elementer.
– For mig er Co2-reduktionen det allervigtigste. At vi kan opvarme huse uden at belaste klimaet, siger Lene Munch-Petersen, som ser miljøscreeningen som et vigtigt skridt.
– De beregnede temperaturændringer, som konsekvens af drift af varmepumpe, vil ikke påvirke opblandingsforholdene i søen, og vil derfor ikke påvirke cirkulationen af næringsstoffer eller have effekter på søens flora eller fauna. Driften vil ej heller være til hinder for at vandplanens miljømål vil kunne opnås, lyder det fra Lene Munch-Petersen.
Staten (Miljøstyrelsen red.) ejer Furesøen og skal gennemføre en grundigere miljøkonsekvensvurdering, inden der kan vedtages et projekt.
Vestforbrænding skal også kigge nærmere på mulighederne.
– Næste skridt er at Vestforbrændingen frem mod primo 2026, genvurderer projektet på baggrund af varmebehov og økonomi. Der er således ikke endnu truffet beslutning om at igangsætte projektet, forklarer Lene Munch-Petersen.
At Henrik Lynghus fik mulighed for at præsentere projektet, skyldes et andet byrådsmedlem, Lars Carpens (V).
– Jeg opfordrede Henrik Lynghus til at lave målinger og beregningerne. Da han var klar, fik jeg det på dagsordenen i udvalget. Heldigvis var de andre medlemmer meget positive overfor forslaget. Jeg er virkelig glad og stolt over, at det er kommet så langt, siger Lars Carpens.
For Lynghus handler det om den syge sø
Ingeniøren Henrik Lynghus har i mange årtier arbejdet med klimaløsninger. Han bor lige ned til Furesøen og med årene steg hans bekymring for søens fremtid.
– Efter at have boet ned til søen siden 1996 lagde jeg mærke til, at den ikke længere frøs til. Jeg fik den tanke, at vandtemperaturen måske var ændret, så jeg skaffede temperaturmålinger fra amtets tid, samt nyere målinger, og jeg målte desuden selv i en periode, fortæller Henrik Lynghus.
Da han analyserede tallene, stod det klart, at noget var ravruskende galt.
– Temperaturen i vinterhalvåret steg år efter år – næsten 0,5 grad pr. år i en længere periode. Tendensen med stigende vintervandtemperatur viste sig desuden at accelerere, siger Henrik Lynghus.
Fra en stabil periode fra 1970 til 2019 begyndte temperaturen at stige. Fra 2009 til 2019 steg gennemsnitstemperaturen 0,4 grader pr. år. Samlet set en stigning på 4 grader.
Det fik Henrik Lynghus til at konstatere, at Furesøen er ved at blive syg – den har simpelthen fået “vinter-feber”.
– Varmere vandtemperatur påvirker og skader søens liv – planter, insekter, padder og fisk. Til gengæld er varmere vand godt for algerne – de kan bedre klare sig forår og efterår – og dette vil yderligere forringe forholdene for søens biologi og økologi. Skidt med skidt på, forklarer Henrik Lynghus.
Han foreslog derfor projektet med at udvinde søvarme igennem en varmepumpe og dermed sænke søens temperatur om vinteren, hvor behovet for varme er størst.
– Jeg foreslog derfor Furesø Kommune, at der kunne etableres et sø-varmeprojekt, hvor man udnytter en eller flere store varmevekslere, hvor igennem man cirkulerer den øvre del af søens vandvolumen, og nedkøler dette volumen med nogle grader over vinterhalvåret – til et niveau, der tilpasses søens naturlige temperatursvingning oktober-marts, naturligvis med skyldig hensyntagen til effekten af de mildere vintre. Herved genskabes den naturlige vandtemperatur over året, og søens tilstand kan bevares og måske forbedres, forklarer Henrik Lynghus som med sine modeller, nåede frem til, at løsningen kunne dække hele Farums fjernvarmebehov.
Men det er altså endnu ikke bekræftet. Det er næste skridt for Vestforbrænding.
1 kommentar til “Søvarme – Drømmen lever i bedste velgående”
Dette er et fint klimavenligt projekt.
Men man skal bruge de rigtige argumenter. Det nævnes at Furesøen har ”vintersyge”. Den konklusion bygger på et udpluk af tilgængelige data. Vælger man perioden 2009 til 2019 er der matematisk set en temperaturstigning. Men dette bygger altså på udvalgte data, går man bare nogle få år tilbage, er der målt meget høje vintertemperaturer, hvilket fuldstændig vælter statistikken. Faktisk er der et temperaturfald, hvis alle date medtages.
Der er lukket for kommentarer.