Spøgelseshuset på Ballerupvej – Hvad skal der ske?

I dag ligner Ballerupvej 70A mest af alt et spøgelseshus.

I sin tid knejsede ejendommen Ballerupvej 70 stolt mellem Ballerupvej og Søndersø. Det blev bygget i 1901 og de første mange år havde direktøren for Københavns Vandforsyning sommerresidens på øverste etage.
De sidste år er slitagen trådt frem. I dag ligner huset et spøgelseshus.
Men der er bedre tider på vej. KOM-KBH A/S har købt ejendommen og pusler med planer om en renovering.
Projektet har fået titlen ”Skovbrynet Søndersø”
På firmaets hjemmeside står der:
– KOM-KBH A/S udvikler på denne ejendom på Ballerupvej 70A under hensyntagen til landzone, fingerplan, sø- og skovbeskyttelseslinje samt den charmerende historie, som ejendommen besidder.
– Ejendommen har en enestående placering ud til skovareal og med udsigt til Søndersø. Området emmer af stemning, historie og natur, og derfor har projektering og idéudvikling på ejendommen været en speciel og spændende proces.
– Ejendommen blev opført i 1901 og ligger på omtrent 6.400 m2 grund. Den unikke ejendom bliver centrum for seks nye lejligheder.
-Hos KOM-KBH A/S ønsker vi at udføre en bæredygtig og nænsom renovering med respekt for ejendommens historie og beliggenhed.

FAKTA
Bygherre: Skovbrynet Søndersø ApS
Projektudvikler: KOM-KBH A/S
Arkitekt: Suder + Lassen
Ingeniør: AB Clausen A/S
Kommune: Furesø Kommune
Landinspektør: LE34
Adresse: Ballerupvej 70A, 3500 Værløse

Skovbrynet Søndersø. Skitse: KOM-KBH A/S.
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

6 kommentarer til “Spøgelseshuset på Ballerupvej – Hvad skal der ske?”

  1. God beliggenhed, men hvorfor er der altaner mod nord og ikke mod søen? Er der en arkitekt tilstede?

  2. Efter renoveringen, hvad bliver det så til? Beboelse i form af Leje lejligheder eller andet. Hvad skal det bruges til efter renovering.?

    1. Ja, skægt at punktet om fremtidig brug er udeladt. Man renoverer vel ikke i blinde, så nogen må kende målet?

Der er lukket for kommentarer.