Jonstrup Senior Akademi giver dig en god chance for at opleve en værdifuld del af dansk kultur.
Er du klar til at blive klogere på én af Danmarks største og mest alsidige personligheder? Tirsdag den 24. februar kl. 14 i Jonstruphus inviterer Jonstrup Senior Akademi til et spændende og underholdende foredrag om Storm P – tegneren, maleren, forfatteren, skuespilleren og opfinderen, der har farvet dansk humor i over hundrede år.
Ole Sterndorff, kendt Storm P-entusiast med omkring 400 bøger om og af Storm P i bagagen, guider publikum igennem Storm P’s fascinerende liv og virke. Foredraget tager udgangspunkt i alt fra Storm P’s stemme på CD, til Ebbe Rodes unikke fortolkninger af hans berømte monologer, og ikke mindst sange fra Frederiksberg – alt sammen krydret med sjove anekdoter og indblik i Storm P’s opfindsomme univers.
Kom og oplev hvorfor Storm P stadig inspirerer og underholder i dag, og få et smil med hjem fra en eftermiddag i godt selskab.
Pris: Medlemmer gratis – gæster 50 kr.







