Synoptik i Værløse uddeler gratis børnebog

Synoptik uddeler en gratis børnebog om børns problemer med synet. Pressefoto.

Udfordringer med synet kan gøre skolestarten sværere for dit barn. Synoptik uddeler gratis børnebog om emnet i forbindelse med skolestarten.
Nogle børn har problemer med synet uden selv at vide det – og det kan gøre skolestarten unødigt svær. Samtidig er det langt fra alle forældre, der kender tegnene på nedsat syn hos børn.
Hos Synoptik på Bymidten i Værløse kan du nu hente den gratis børnebog Da fantasien forsvandt med enkle øvelser, der kan hjælpe med at opdage synsproblemer i tide.
En ny undersøgelse fra Synoptik viser, at over 4 ud af 10 danske børn under 18 år aldrig har fået deres syn tjekket hos en optiker eller øjenlæge. Samtidig viser forskning fra Synoptik-Fonden, at børn ofte ikke selv er opmærksomme på, hvis de ser dårligere end andre. Børn siger derfor sjældent selv til, hvilket kan gøre synsproblemerne svære at opdage i tide.
-Børn er verdensmestre i at tilpasse sig. Hvis de ikke ser godt, er de særdeles gode til at finde deres egne måder at kompensere på. Det kan være ved at rykke tættere på tavlen eller holde bogen helt op til næsen, fortæller Annette Slyngborg, leder for klinisk udvikling i Synoptik. Hun fortsætter:
-Men det løser ikke problemerne på sigt. Tværtimod kan det føre til spændinger, træthed og hovedpine, som kan gå ud over børnenes energiniveau og generelle trivsel i dagligdagen. Nogle typer synsproblemer kan endda få konsekvenser senere i livet, hvis de ikke opdages i tide, siger Annette Slyngborg.

Mange forældre kender ikke symptomerne
Hos Synoptik på Bymidten i Værløse ønsker man at gøre det nemmere for forældre at opdage synsudfordringer i tide. Derfor uddeles børnebogen Da fantasien forsvandt kvit og frit i anledning af skolestarten i Værløse. Bogen er en eventyrlig fortælling, som også indeholder praktiske øvelser, der kan afsløre synsfejl – komplet med tryllestav, øvelser og rød/grøn-briller.
Ni oversete tegn på nedsat syn hos børn:
• Barnet klager over hovedpine
• Barnet er tydeligt generet af lys
• Barnet er ofte træt i øjnene og gnider sig i dem
• Barnet har svært ved at sidde stille og koncentrere sig
• Barnet dækker for eller lukker det ene øje, når det skal fokusere
• Barnet virker klodset eller har andre problemer med finmotorikken
• Barnet holder ting meget tæt på øjnene, når det læser eller leger
• Barnet skeler synligt med øjnene – også bare en gang imellem
• Barnet har problemer med at se ting, der er langt væk
Kilde: Synoptik-Fonden

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *