Tre VBBK-spillere udtaget til talentsamling for landsholdsboblere

Mikkel Hauge er udtaget til landsholdets bruttotrup sammen med Adam Heede-Andersen.

Balsa Veljic, Mikkel Hauge og Adam Heede-Andersen har netop fået et gevaldigt klap på skulderen af landstræner Allan Foss.

Skulderklap til spillerne og til klubben
De tre Værløse-spillere er udtaget til Next Generation Window den 23-25. november. Her samler Dansk Basket Ball Forbund 14 unge talenter for at forme dem til A-landsholdet.
24-årige Mikkel Hauge er begejstret for anerkendelsen.
– Det føles helt vildt godt. At blive anerkendt for noget man går så meget op i og bruger så meget tid på er bare mega fedt, lyder det fra Mikkel Hauge.
Hvad der helt præcis skal foregå på samlingen, er endnu ikke offentliggjort, men landstræner Allan Foss ser det som en investering i fremtiden.
– Vi har udtaget er en spændende trup med flere perspektiver. Der er spillere, som er meget aktuelle til at indgå i truppen til EM-kvalifikationskampe mod Georgien og Finland i februar.
– Der er også spillere som i mindre eller større grad tidligere har været involveret i landskampe for Danmark, som jeg gerne vil tættere på og inkludere i arbejdet med de bedste.
– Til sidst er der unge spillere, som måske ikke er klar endnu, men som klart rummer nogle perspektiver for fremtiden, og det er en helt afgørende faktor, at vi så tidligt som muligt kommer tæt på dem og får mulighed for at præge dem i forhold til fremtiden, siger Allan Foss i en pressemeddelelse.
Adam Heede-Andersen er med sine 27 år mere etableret og tager det med ro.
-Det er selvfølgelig dejligt med anerkendelsen, og så synes også det er et kæmpe skulderklap til klubben at vi har tre spillere med. Staben omkring holdet og de frivillige i klubben har givet os rigtig gode forudsætninger for udvikling og præstation, siger Adam Heede-Andersen.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder