Tunnel oversvømmet – Så meget regn faldt der

Tunnelen ved Ryttergådsvej 100 i Farum så således ud efter torsdagens regnskyl.

Tunnelen ved Ryttergårdsvej i Farum er oversvømmet efter regnvejret torsdag eftermiddag.
Af Mikkel Kjølby

Den danske sommer møder os med langt mere saft og kraft end tidligere. Det skulle være mødet mellem sydlandsk sommervarme og den kolde atlanterhavsluft, som gav store mængder nedbør i starten af ugen og igen torsdag eftermiddag.
Furesø er gået nogenlunde fri af det ekstreme vejr, og derfor har der ikke været de store problemer med infrastrukturen, men torsdag aften kom der et problem et uventet sted.
Tunnelen ved Ryttergårdsvej 100 i Farum blev oversvømmet.
– Vi har ikke tidligere haft problemer med den tunnel. Vi skal have kigget på ledningerne i området og så er der muligvis en pumpestation ude af drift, siger Gert Klausen, driftsleder på Driftsgården i Furesø Kommune.
Problemerne afhjælpes i første omgang med en slamsuger.
Indtil videre er der ikke data på regnvejret torsdag eftermiddag kun en uofficiel måling på 33 mm. på ca. en halv time.
Ved lignende regnvejr har Furesø Kommune tidligere udsendt advarsler om badning ved Doktorens Bugt i dagene efter et massivt nedbør. Dette skyldes mulige overløb fra kloaksystemet ved Farumgård.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder