Tvillinger fra Værløse tager EM-sølv

Karen (tv.) og Sofie Kærgaard Nielsen (I midten) tog EM-sølv i trio sammen med Mika Guldbæk.

Sofie og Karen Kærgaard Nielsen samt Mika Guldbæk sikrede Danmark en sølvmedalje ved EM i Bowling.
Af Mikkel Kjølby
Der blev bidt negle hele dagen lang i Odense Bowling Center. Onsdag blev disciplinen trio for kvinder afviklet. Det danske mesterhold med Sofie og Karen Kærgaard Nielsen samt Mika Guldbæk dominerede i kvalifikationen, som de førte hele vejen. De blev det bedste hold ud af 36 trioer fra 19 lande med et gennemsnit på imponerende 217,9 point, hvilket var ti point mere end nummer to, Tyskland.
Det gav en plads i semifinalen. Her blev det endnu et drama. Sverige blev besejret med 633-628 i en kamp, som først blev afgjort i den tiende og sidste rude.


I finalen ventede det tyske hold, og de havde besluttet sig for at spille deres livs bedste kamp. Tyskerne scorede 657 point, mens det danske hold lavede 637 point.
Det blev dermed til sølvmedaljer til de 20-årige tvillinger fra Værløse, Sofie og Karen Kærgaard Nielsen.
Tidligere på ugen tog Karen også en bronzemedalje i single.
Der er endnu en medaljechance ved EM i Odense. Nu skal der spilles teamdisciplinen.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *