Furesø Håndbolds U17-pigehold sluttede på fjerdepladsen i ligaen. Nu skal de spille kvalifikation til DM-slutspillet.
Af Mikkel Kjølby
For nogle år siden besluttede Furesø Håndbold at gøre en ekstra indsats for at holde på de unge talenter længere.
Denne sæsons resultater viser, at indsatsen i den grad bærer frugt. U15-pigerne har vundet den bedste række på Sjælland. U19 spillede med i ligaen. U17 sluttede på fjerdepladsen i ligaen, og skal nu spille kvalifikation til DM.
Der er seks hold i ligaen. Der var lagt op til en knald-eller-fald kamp mellem Furesø og Gundslevholm i sidste runde, men så tabte Gundslevholm til nummer seks. Furesø satte trumf på ved at vinde kampen med Gundslevholm med 40-33.
Holdet slutter dermed på fjerdepladsen med ni point for ti kampe.
– Der sker en centralisering i den alder, hvor akademier og efterskoler er meget stærke. Vi havde fra starten som mål at komme til DM-kvalspillet. Det klarede vi ved at nummer fire, fortæller træner Mathias Lindgren.
Vinderne af ligaen i Jylland og Sjælland er direkte kvalificeret til DM-slutspillet. Otte hold skal spille om de to sidste pladser.
Furesø skal møde nummer to i Jylland, SHEA Skanderborg.
– Vi er bestemt ikke favoritter til at komme med til DM, da Skanderborg er et elitecenter. Vi skal over for at se om, vi kan gøre noget sjovt. Vi bliver presset og matchet. Vi tager det som en god oplevelse, og ser om vi kan overraske, siger Mathias Lindgren.
Furesøs udfordringer illustreres af landsholdsmålvogteren Isabel Boysen i denne sæson spiller for SØS Efterskole og Anna Lindahl, som har været udtaget til landsholdssamling, spiller for SINE Efterskole.
Blandt de tilbageværende spillere er Emilie Linkhusen, Nanna Houbak og Tilde Baungaard udtaget til national samling, som er niveauet lige under landsholdet.







