Værløse Gymnastik 100 år – del 1

Værløse Gymnastiks 100 års jubilæum i 2024 markerer også 100 året for den organiserede idræt i Værløse.
Som altid startede det uorganiseret. Bestyreren af Hareskovgaard Lars Willumsen startede et karlehold med klassisk eksercitsgymnastik på Lille Værløse Kro i november 1923. Han rejste dog til Canada kort efter. Den første formand Karl Sørensen flyttede også hurtigt fra byen.
I stedet var det pigegymnastikken som fik fat med læreren på Frøkenskolen, Maria Arge, som leder.
Sophie Petersen fra Mosegaarden og lærer Aksel Ougaard blev de første markante ledere. Ougaard blev valgt som formand i 1925. De fik organiseret foreningen og søgt om tilskud til anskaffelsen af en hest og en svaber. Ikke nogen lille ting, for Værløse Sogn var i en stor gæld i de år og tæt på at gå konkurs. Det var i det hele taget krisetider. Forholdene for gymnastik var kummerlige. Fra 1925 fik Værløse Gymnastik sin egen sal med en lille scene på det nye afholdshotel ved Ll. Værløsevej, og senere også på Kirke Værløse Kro, hvor der blev holdt opvisninger. I 1937 blev afholdshotellet til Værløses første kommunekontor. Et nyt afholdshotel blev opført på Ballerupvej.
I alle disse år sørgede de lokale bønder for at holde foreningen kørende ved at ansætte instruktører fra Ollerup som karle og piger på de lokale gårde.
Værløse Gymnastik- og idrætsforening var foreningens første navn. Det dækkede over, at der også blev spillet fodbold og dyrket atletik. Med årene kom flere sportsgrene til. En reel opdeling af foreningen kom først efter Anden Verdenskrig.
Besættelsesårene 1940-1945 var mørk og kold tid. Vintrene var hårde, men gymnasterne bed tænderne sammen og trodsede minusgraderne i gymnastiksalen, hvor der kun en sjælden gang blev tændt op i kakkelovnen, hvilket så udløste en kvælende røg i lokalet.
Kampånden viste sig i det nye klubblad GNY i april 1944. GNY skule forstås som det oldnordiske ord for stærk lyd eller larm. I bladet kan man løse om foreningens mange aktiviteter. I de år var folkedans en populær aktivitet.

Foreningens ledelse var under besættelsen dybt involveret i den lokale modstandsbevægelse Bestyrelsesmedlem F. Elling Christensen var chef for modstandsbevægelsen i Værløse med foreningens formand Torben Ougaard som næstkommanderende. De organiserede 25 mand, som ved befrielsen alle var udstyret med våben. I disse år opstod idrætsgrenen Terrænsport, som F. Elling Christensen organiserede i Værløse. Det var et fint dække for at træne militære øvelser.

I efterkrigsårene var det svært at få nye ledere til foreningen, som var vokset med skydning og flere andre idrætsgrene og derfor havde taget navnet Værløse Skytte-Gymnastik og Idrætsforening. I 1946 valgte hele bestyrelsen at trække sig efter mange års hårdt arbejde med at holde sammen på foreningen. Ingen meldte sig som kandidater ved generalforsamlingen. I forsamlingen sad Sognerådsformand Poul Hansen. I nødens stund meldte han sig som formand. I fire år var samme person formand for den store idrætsforening og fungerede som kommunens førstemand. I Poul Hansens tid blev der lagt planer for et nyt idrætsanlæg i Værløse, men det ændrede ikke ved, at lysten til at dyrke idræt oversteg mængden af faciliteter i kommunen. Idrætslivet havde plads i gymnastiksalen på Lille Værløse Skole, men den skulle udvides med en ny fløj, og fremtiden var særdeles uvis. Poul Hansen gik af som formand for V.S.G.I. i 1954 netop som foreningen blev delt op i underafdelinger. Skytte-gymnastik fik sin egen afdeling med Gerda Pedersen som den helt store ildsjæl på gymnastiksiden. I de følgende år knoklede foreningen med at rydde byggegrunde, arrangere fester og sende statister til indspilningen af en monsterfilm i København. Alt sammen for at skaffe midler til opførelsen af Værløsehallen. Den stod klar i december 1962, men skulle deles mellem en række forskellige sportsgrene. Gymnastikafdelingen fik også plads i den nye hal. Gerda Pedersen var en særdeles markant formand i 25 år, hvor byudviklingen og befolkningstilvæksten for alvor tog fart. Lille Værløse voksede eksplosivt, og faciliteterne fulgte med I 1962 kom Syvstjerneskolen til. Syvstjerneskolen havde gymnastiksal og festlokale, som gymnastikafdelingen benyttede flittigt, men der kom også en lille svømmesal, hvilket betød, at foreningen skiftede navn til Værløse Gymnastik og Svømmeklub. I 1973 blev Søndersøskolen indviet, og Søndersøhallen fulgte kort efter. Den har siden været et fikspunkt i Værløse Gymnastikforenings virke.

Del 2: Kirsten Boysens formandsår

Del 3: Peder Sundgaard gjorde de andre bedre

Del 4: Hanne Svendsen i en brydningstid

Del 5: Gitte Dahl. Kampen for haltid

Værløse Gymnastik 100 år – del 1

Få det store overblik med Alt om Furesøs nyhedsbrev.