Vi havde ikke lige tænkt over at man kunne male med brombær

Billede af filtmotiver skabt af deltagerne på designværkstedet.

Sommerferieaktiviteterne sætter allerede i første uge deres præg. Aktiviteterne er et uundværligt tilbud i sommerferien, der kan lette presset for travle forældre og udfordre samt underholde kommunens børn og unge.
De kreative bølger har gået højt i hele Furesø, hvor børn og unge har sprunget ud i forskellige kunstneriske udtryksformer. På Stien 1 har DOF fritidsskole afholdt designværksted workshop, hvor deltagerne for alvor har kunne tænke ud af boksen.
– Jeg synes det er meget sjovt at man kunne bruge sin fantasi ordentligt, siger Liv.
Asta supplerer:
– Man kan være sammen med alle mulige andre og hygge sig.
Det er tydeligt at se på børnene at de nyder at være på designværkstedet. Dette bliver også tydeligt når de lægger vægt på at det var vigtigt at vi har Sommerferieaktiviteter her i Furesø.
– Ellers hvis man fx ikke skulle noget, så skulle man bare blive hjemme og kede sig., siger Augusta og Esther tilføjer,
– Hvis nu ens forældre er på arbejde, fordi de har måske ikke lige så meget ferie som en selv, så kan man komme herover.
Dette udsagn får ivrig opbakning af Karla og Asta der er enige om, at det så er bedre at hygge sig med nogle venner, ”og få nye venner”.
Nogle af deltagerne på dette års designværksteds hold, har været med flere år. Deltagerne havde mange gode argumenter for hvorfor de har meldt sig til aktiviteten igen i år. Et af disse er Livs begejstring over at kunne lege med sin kreativitet,
– Jeg synes det er meget sjovt at man kan bruge sin fantasi ordentligt, lyder det fra Liv

Tegning for alle – med afsæt i naturen
Det er ikke kun DOF Fritidsskole der er lykkedes med at aktivere deltagernes indre kunstnere,
I Skovhuset Kunst og Natur på Ballerupvej 60, har børnene eksperimenteret med forskellige male og tegne metoder. Den måske mest overraskende metode, deltagerne har prøvet kræfter med, er at male med brombær. Det viser sig at det tager mindre end 10.000 timer for disse børn at blive eksperter,
– Brombær giver en hel masse skygger, og så kan man også tage noget vand i for at gøre dem mere blålige, siger Mila
Den nye ekspert, Maja, giver udtryk for at det i starten var lidt mærkeligt at få at vide at man skulle til at male med bær.
– Vi havde ikke lige tænkt over at man kunne male med brombær, siger Maja.
Maja følger dog op med at nævne at det var virkelig sjovt og at hun godt kunne finde på at gøre det igen.
Følg med i hvad der sker på sommerferieaktiviteterne på Furesø Kommunes Instagram @furesøkommune

Læs mere om sommerferieaktiviteterne på:
https://www.furesoe.dk/oplevelser/fritid-for-boern-og-unge/sommerferieaktiviteter

Billede af brombærmalerier skabt af deltagerne på designværkstedet.
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest