Kresten Bergsøe forklarer i Berlingske Tidendes søndagsudgave, hvorfor han har anket Retten i Lyngbys kendelse til Østre Landsret. To juridiske eksperter bakker op om beslutningen.
Af Mikkel Kjølby
Farumgård tonede frem på forsiden af Berlingske Tidendes store søndagsudgave.
Læs artiklen i Berlingske Tidende her.
Journalist Rasmus Karkov har tidligere skrevet om den komplicerede og følelsesladede sag om offentlighedens adgang til Farumgårds park.
Denne gang lader han Kresten Bergsøe (ejer af Farumgård red.) forklare, hvorfor han har valgt at anke Retten i Lyngbys kendelse i hans civile søgsmål imod Miljøstyrelsen til Østre Landsret.
Berlingske har spurgt to juridiske eksperter til sagen.
Professor i forvaltningsret, dr. jur Frederik Waage siger følgende;
– Sagen er principiel og jeg mener ikke, at ejeren af Farumgård står med en dårlig sag, hvis den ankes til landsretten, siger Frederik Waage til Berlingske Tidende.
Professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, har tidligere udtalt, at han ser Retten i Lyngbys tidligere dom i den oprindelige straffesag imod Kresten Bergsøe som uundgåelig i den videre behandling af sagen og gentager sin holdning.
Farumgårdsagen kort
Sagen startede i efteråret 2018, hvor Kresten Bergsøe efter forgæves dialog med Furesø Kommune om konstante overtrædelser af reglerne for offentlig adgang, lukkede for offentlighedens adgang. Kresten Bergsøe mente, at han havde denne ret, men Furesø Kommune mente, at den var bortfaldet i forbindelse med erstatning til gårdens tidligere ejer, Skt. Ursula-søstrene.
Kresten Bergsøe blev herefter politianmeldt for overtrædelse af naturfredningsloven.
I 2019 blev sagen ført som straffesag ved Retten i Lyngby. Her blev Kresten Bergsøe pure frifundet. Sagen blev anket til Østre Landsret, her meddelte retspræsidenten, at Furesø Kommune og Miljøstyrelsen skulle finde et retsgrundlag. Det hyrede de Kammeradvokaten til at finde I et hemmeligstemplet notat fra Kammeradvokaten blev man opfordret til et vende bevisbyrden om ved at anlægge en ny fredningssag.
Fredningsnævnet afsagde i 2021 en fredningskendelse som i store træk fulgte Furesø Kommunes forslag, herunder, at stien kunne føres udenom selv gården. Kresten Bergsøe ankede til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som stadfæstede Fredningsnævnets kendelse.
Juraprofessor Peter Pagh skrev uopfordret på Københavns Universitets hjemmeside, at Fredningsnævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke kunne ignorere en kendelse i byretten. Det fik Kresten Bergsøe til at anlægge et civilt søgsmål imod Miljøstyrelsen/ Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø samt Furesø Kommune.
Her skulle han bevise, at ejeren af Farumgård havde retten til at tilbagekalde offentlighedens ret til adgang i parken.
Det lykkedes åbenbart ikke for Kresten Bergsøe. To af dommerne stemte for frifindelse. Den tredje dommer stemte for, at sagen skulle prøves igen ved Miljø- og Fødevareklagenævnet. Kresten Bergsøe skal betale sagens omkostninger for modparten – 700.000 kr. Også dette har han anket.
