Convivium giver Allehelgensdagkoncert

Søndag den 1. november kl. 10 opfører kammerkoret Convivium Johann Sebastian Bach´s kantate “Actus Tragicus” BWV 106.
Den 1. november er Allehelgensdag, og det får betydning for Farum Sogns korensemble Convivium, som opfører Johann Sebastian Bach´s kantate “Actus Tragicus” BWV 106.
– Bach komponerede musikken i 1707, i sin tid som organist i Mühlhausen. Kantaten er et af Bachs tidlige “fyrtårne” i sin enorme kantateproduktion. Instrumentationen er inderlig og ikke udfoldet på samme måde som vi oplever senere. Kantaten er et udtryk for, hvad Bach havde af muligheder i sin tid i Mühlhausen, da han var i sine tidlige 20’ere, fortæller organist Troels Roland.


Ensemblet Convivium synger og de enkelte medlemmer er på skift solister.
Til at akkompagnere sangerne er der sammensat et lille barokorkester under ledelse af organist Troels Roland. Anne Have Christensen er liturg ved denne gudstjeneste.
Da alle sognets musikalske kræfter er samlet i Stavnsholtkirken denne søndag, er der derfor ingen gudstjeneste i Farum kirke kl. 10.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *