Champagnesabling – Tager bjarne revanche?

Det er festligt, men ikke ufarligt, når der afholdes champagnesabling i baggården ved Alverdens Vine. Sidste år mislykkedes det første forsøg.

Alverdens Vine holder champagnesabling lørdag den 27. december kl. 13. En kopi af Napoleons sabel tages i brug.
Af Mikkel Kjølby
Nytårsaften står for døren. Champagnesalget boomer. Alverdens Vine giver en ekstra oplevelse.
Lørdag den 27. december kl. 13 er der champagnesabling i gården ved forretningen på Farum Hovedgade 36, sådan har det været hvert år siden forretningen flyttede ind i lokalerne tilbage i 2011.
Det er ikke uden risiko. Sidste år gik det galt. Bjarkes første forsøg mislykkedes, men det blev der rettet op på.
Det er autentisk våben, dog uden skarp klinge, som tages i brug. Formålet er ikke at skære flasken over, men at få flaskens svageste punkt og får proppen til at give sig og lade boblerne springe. Det er en tradition tilbage fra Napoleos kavaleri.


Meget passende bruges et våben fra Slaget ved Waterloo, som beseglede Napoleons skæbne.
– Vi bruger Napoleons sabel. Det er en kopi af den infanteri-sabler, der indgik i Napoleons hær. Efter slaget ved Waterloo, udenfor Bruxelles, som Napoleon tabte, nedlagde hans hær våbnene og måtte aflevere sablen til sejrherrerne, englænderne og prøjserne. Herefter indgik sablen i deres hære. Prøjserne kom i krig med Danmark om Slesvig 1848-51. En blodig historie som Danmark vandt på målfoto, og prøjserne måtte nedlægge deres våben. Herefter indgik sablen i den Danske Hær under navnet M51, model 51. Den anvendes af Kongens Livgarde i dag, fortæller Flemming Oppfeldt fra Alverdens Vine.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder