DAFARO og flyhangarforening skal til Nato-jubilæum

Henriette Bøgh kører den ene af ambulancerne til Fredericia.

Forsvarsalliancen NATO fejrer 75-års jubilæum i april måned. I den anledning arrangerer organisationen Folk & Sikkerhed den første og største totalforsvarsmesse i 25 år i garnisonsbyen Fredericia i weekenden d. 19 – 21. april.
Det får betydning for to af foreninger fra Flyvestation Værløse.
DAFARO råder over en stribe forsvarshistoriske redningskøretøjer. De skal til Fredericia med to ambulancer.
Formand Torben Stevnsborg fortæller:
– Vi skal derover med to akutambulancer. Den ene er en Mercedes Sprinter Intensiv-ambulance. Flyvevåbnet havde 14 af dem. To af dem var på Flyvestation Værløse. Den anden er en Volkswagen Caravelle akutambulance, som har gjort tjeneste på Flyvestation Værløse. Det var den type, som hentede sårede danske soldater hjem. Den blev kørt ombord i en Hercules og fløjet til krisestederne.
Gutterne fra Værløse Flyvehistorisk Hangar skal også en tur til Fredericia. Her lyder opgaven på at præsentere den F-16, som indimellem står i Hangar 2 samt at præsentere en mockup af den nye F-35.

Sådan gøres tingene på militærfacon. En hel ambulance fragtes ombord på en Hercules. Foto: DAFARO.
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest