Dafaro viste akutberedskabet rundt på Flyvestation Værløse

Foreningen Dafaro viste de nye medarbejder ved akuttelefonen rundt på Flyvestation Værløse.

Der bliver cyklet, løbet, paraglidet og meget andet på livet løs ude på Flyvestation Værløse. Ganske ofte sker der uheld. Og hvad sker der så?
Flyvestation Værløse blev lukket som operativ base i 2004, men først åbnet for offentligheden mange år senere. I dag er landingsbane et stort trækplaster for cykelryttere, triatleter, speedskatere og mange andre sportsfolk for slet ikke at snakke om alle dem, som går en tur.
Med så mange brugere vil der ske uheld. Og når uheldet er ude, er det ikke så ligetil, at få en ambulance til stedet. Der er ganske enkelt forvirring om de geografiske forhold.
Region Hovedstaden har en aftale med foreningen Dafaro, som hører til i et tidlige F16-shelter. En stor del af Dafaros er tidligere brandfolk fra Flyvestation Værløse. De har en grundig uddannelse i førstehjælp.
– Regionen har et telefonnummer til Dafaro, og kan ringe, hvis uheldet er ude. Så kører vi ud til den tilskadekomne og sørger for at guide ambulancen ind. Det sker ganske ofte, fortæller Torben Stevnsborg, formand for Dafaro.
Det er ikke tilladt at køre bil eller anden form for motorkørsel på landingsbane og hele den midterste del af Flyvestation Værløse, som er udlagt til rekreativt område. Dafaro har en speciel tilladelse.
For at komme ind på landingsbanen skal man igennem en af fire bomme. De står ved Sdr. Vagt, Propelvej, Søhusvej/Perimetervejen og Sandet/Perimetervejen
– Når der sker et uheld på Flyvestation Værløse, tilkaldes den nærmeste ambulance. Den kan sagtens være fra København, og redderne har ikke lokalkendskab, derfor guider vi dem ind på Flyvestation Værløse via den rigtige adgangsvej. Normalt anbefaler vi, at man kommer ind via bommen på Sandet/Perimetervejen, hvor der er de bedste adgangsforhold, forklarer Torben Stevnsborg.
Samarbejdet mellem Region Hovedstadens akutberedskab og Dafaro er ganske tæt. En gang om året viser Dafaro de nye medarbejder ved akuttelefonen rundt på Flyvestation Værløse. Det skete senest tirsdag den 14. maj.
– Vi viste dem rundt, så de kunne få et indtryk af de geografiske forhold, siger Torben Stevnsborg.
Så nu er chancen for optimal assistance endnu bedre, når uheldet er ude.

Hvordan kører man bedste akutberedskab ind på Flyvestation Værløse? Det er ikke så simpelt.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder