Debat – Besparelser har presset ældreplejen

Af Helle Vallentin, Byrådsmedlem for Enhedslisten.
Det er dog påfaldende, at forslaget kommer fra et parti, der – trods anerkendelsen af problemerne i ældreplejen – i årevis har været med til at vedtage en økonomisk politik, der direkte har medført de besparelser og forringelser af velfærden, som nu skaber behovet for en ombudsmand.
De Konservative har i det brede samarbejde med store dele af Byrådet i Furesø prioriteret lavest mulig skat og ønsket om at sænke dækningsafgiften for virksomhederne. Denne prioritering, kombineret med de årlige millionudgifter til renter og afdrag på den historiske gæld, har i min optik lagt et massivt pres på kommunens økonomi.
Resultatet af disse prioriteringer har været mærkbare besparelser på især velfærdsområderne, herunder ældreområdet:
Normeringer på plejehjem og i hjemmeplejen er skåret ind til benet
Genoptræning af borgere har været udsat for besparelser.
En lægestilling på Rehabiliteringscentret er blevet skåret væk.
Vigtige funktioner som en demensvejleder og en frivilligkoordinator er sparet væk.
Disse nedskæringer er sket velvidende, at de ville føre til en forringet service og øget pres på de tilbageværende medarbejdere.

Utilstrækkelig borgerservice og reelle problemer
Niels Jørgen Brandt nævner selv, at borgerne i dag oplever det uoverskueligt at klage, og at mange frygter negative følger. Det er en alvorlig sag. Men en stor del af problemet ligger også i, at de administrative omkostninger i kommunen er sparet så meget i bund, at den daglige betjening af borgerne lider under det.
Når borgere ringer og skriver til forvaltningen, og ikke får svar, skaber det mistillid og frustrerer ikke kun ældre og deres pårørende, men alle borgere i kommunen. At man som borger ofte må søge hjælp hos byrådsmedlemmer for overhovedet at få et svar fra forvaltningen, er et klart symptom på, at strukturen og bemandingen i den basale borgerservice er utilstrækkelig.

Fra klageinstans til politisk ansvar
Med al respekt for Niels Jørgen Brandts personlige ønske om en bedre ældrepleje, vil jeg gerne spørge:
Ønsker De Konservative nu at indføre en Ældreombudsmand som en symptombehandling på de problemer, de selv aktivt har været med til at skabe gennem deres sparepolitik?
En ombudsmand er i sagens natur en klageinstans, der skal reagere, når tingene ikke fungerer. Men hvis et flertal af Byrådet fjerner ressourcerne til ordentlig pleje og omsorg, genoptræning, lægefaglig ekspertise og vigtige koordinatorfunktioner, bliver ombudsmandens arbejde så ikke bare at bekræfte, at serviceniveauet er for lavt. Det er et forsøg på at skabe en tryghedsmekanisme for et velfærdstab, man selv har vedtaget.

Hvis man ønsker, at Furesø skal være et bedre og tryggere sted at blive gammel, skal man ikke kun oprette en klageinstans. Man skal først og fremmest sikre, at der er tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at levere en værdig og fagligt forsvarlig pleje. Det kræver, at De Konservative tager et ansvar for at prioritere velfærden højere end lav skat og dækningsafgift, selv i en presset økonomi.
Indførelsen af en Ældreombudsmand kan være et godt supplement, men det må aldrig blive et politisk røgslør over et utilstrækkeligt serviceniveau. Det vigtigste er at give ældreplejen de ressourcer, der reelt sikrer, at der er mindre at klage over.