Af Nicolai Bechfeldt (Major i Hærens reserve og Venstres borgmesterkandidat i Furesø)
Forestil dig, at du først på aftenen hører om droner over Flyvestation Værløse. Senere på aftenen hører du måske større fly. Ved midnat slukker strømmen og telefonnettet.
Det kan lyde som starten på en lokal gyserfilm, men den triste sandhed er, at det er et scenarie, der ikke længere kan afvises som ren fiktion.
Forestiller vi os bare to døgn uden strøm, telefoni og internet, så står udfordringer og risici i kø. Al koordination for at modvirke krisen vil skulle foregå ved fysisk fremmøde, og ingen kan komme i kontakt med politi, brandvæsen og beredskab direkte. Mit ID virker ikke. Digital betaling virker ikke. Mange steder er der ingen varme. Man kan ikke ringe 112.
Hvordan er vi i Furesø Kommune rustet til den slags situationer?
Rimeligt. Faktisk er Furesø lidt foran mange andre kommuner. Vi har en detaljeret plan for kommunal drift, og planen er senest opdateret i maj 2025. Der er dog to væsentlige udfordringer med den nuværende plan.
For det første mangler planen lokal forankring. Hvis du bor i Stavnsholt, ved du så, hvordan du skal forholde dig, hvis der er flere dage uden strøm, internet eller telefoni? Hvis du bor i Hareskovby, ved du så, hvor du skal søge hen, i tilfælde af vandmangel, når dine egne forsyninger er sluppet op?
For det andet hviler Furesø Kommunes nuværende beredskabsplan entydigt på digital kommunikation. Dét er en kritisk svaghed. En fjendtlig aktør vil til enhver tid, hybridt eller konventionelt, gå efter at lamme vores kommunikationslinjer.
Hvad kan vi gøre?
Jeg foreslår, at et nyt byråd efter kommunalvalget etablerer et beredskabsudvalg, der får til opgave at sikre en opdateret og detaljeret beredskabsplan med lokal forankring og praktisk anvendelse.
Et beredskabsudvalg skal udvikle de nuværende planer, så vi i Furesø naturligvis også har en plan, når den digitale kommunikation ikke er tilgængelig. Udvalget skal samtidig sikre, at der er en langt bedre udbredelse og kendskab til planer og anbefalinger, så man som borger har bedre mulighed for at være forberedt.
Der er rigtig mange gode frivillige initiativer i lokalsamfundene, fordi mange mennesker reelt er bekymrede for, hvordan vi er stillet, når krisen opstår. De lokale initiativer bør påskønnes, tages alvorligt og forankres i den overordnede beredskabsplan. Det bliver også beredskabsudvalgets opgave.
Man må ikke underkende, at lokale ressourcepersoner både vil og kan påtage sig en nøglerolle i vores alles bolværk imod angreb, sabotage og naturhændelser. Politifolk, soldater, beredskabsansatte, spejdere, læger, sygeplejersker, ingeniører og mange flere faggrupper bor iblandt os – og vi har brug for dem. Særligt i forberedelserne, hvor de, hvis de har lyst, kan gøre deres faglighed tilgængelig. For når krisen rammer, så er der brug for dem i de samfundsfunktioner, som de allerede har.
For at sikre, at et beredskabsudvalg bliver hurtigtarbejdende og målrettet – for det er der brug for – så kunne udvalget indledningsvist gøres til et 2-årigt udvalg, der efterfølgende skal evalueres.
Lad os således omfavne og påskønne de frivillige initiativer samtidig med, at vi tager beredskabet alvorligt kommunalt. Dét vil bidrage til tryghed i fredstid og sikre robusthed i krisetid.
