Af Charlotte Søllner Hernø, på vegne af Miljørådet i Furesø Kommune.
Furesø Kommune har bedt om et møde med Morten Dahlin, minister for bl.a. byer og landdistrikter, med henblik på at revidere den gældende Fingerplan. Svaret er dog, at ministeren vil prioritere at besøge kommunen, når/hvis fingerplanen skal revideres på et senere tidspunkt. Det kommer med andre ord ikke til at ske foreløbigt.
Fingerplanen har siden 1947 dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning i hovedstadsområdet og sigtet med den er at forbeholde områderne mellem fingrene som grønne kiler og sikre at byggeri sker stationsnært.
Fingerplanen har været revideret nogle gange og senest i 2019. FOSS har stor interesse i at få mulighed for at bygge en enorm science park nord for Slangerupvej for at kunne vækste i et jomfrueligt landområde, der imidlertid ligger for langt væk fra nærmeste S-togsstation, hvorfor FOSS med stor og ihærdig støtte fra Furesø Kommune forsøger at få ministeren til at udvirke en revidering af Fingerplanen, for at projektet kan lade sig realisere.
Man kan undre sig over, at Furesø Kommune med så stor ildhu har sat sig for at gå FOSS’ ærinde. Der er således ikke enighed blandt byrådets politiske partier om at inddrage det grønne område nord for Slangerupvej til byggeri af en håndfuld virksomheder, der er stor modstand fra borgerne i og udenfor området og det er aldeles uklart, hvilken gavn Furesø Kommune vil kunne få ud af det andet end udgifter og et ødelagt grønt område, som indtil for nyligt har været fredet i mere end 75 år.
Til gengæld er det ret soleklart, at en eventuel realisering af FOSS’ science park på sigt vil betyde en omkalfatring af hele området, som vil ændres fra et grønt landskab til et kæmpestort erhvervsområde.
Det er paradoksalt og fuldstændigt modsætningsfuldt, at Furesø Kommune ifølge den seneste Plan- og Agenda 21-strategi og den nye kommuneplan lader alle forstå, at:
”Naturen i Furesø er fantastisk og vi vil gerne have mere af det. Vi skal værne om vores grønne og blå områder, så både furesøborgere og dyrelivet kan få glæde af dem.”
Og i modstrid dertil, at:
Det privatejede natur- og landbrugsareal nord for Slangerupvej kan udlægges til et nyt erhvervsområde, der skal ”indpasses i naturen og så vidt muligt give rekreative muligheder for områdets beboere.”
De sidste rester af fin, artsrig natur skal således vige til fordel for vækst. Koste hvad det koste vil.
Furesø Kommune har interessant nok i år bedt virksomheden Artelia analysere den eksisterende natur og potentialet for biodiversitet på matrikel 15c, dvs. Trevangsvej 41, som er det område, der er i spil.
Artelia konkluderer:
”På baggrund af undersøgelsen og den tilgængelige viden om lokalområdet vurderes det, at den sydlige del af projektarealet rummer den største naturværdi og har det største potentiale for hurtigt at kunne understøtte en positiv udvikling i forhold til at øge biodiversiteten lokalt.”
Konkret dokumenterer undersøgelsen forekomst af flere padder i og tæt på matriklen bl.a. lille og stor vandsalamander, butsnudet frø, grøn frø og spidssnudet frø, ligesom der er registreret seks forskellige arter flagermus i skovarealet og rastepladser samt jagtområder for dværgflagermus i projektområde.t
Alle disse dyr er strengt beskyttede arter.
Man må konkludere, at Furesø Kommune siger et, men mener og gør noget andet, når man kan komme til at spise kirsebær med de store. Man kan også kalde det urent trav.
