Af Rikke Blak- Kristiansen, konservativt Byrådsmedlem og kandidat til KV25
Valgkampen er i gang, og med den følger en strøm af gode forslag og løfter. Mange er velmenende, nogle er ambitiøse, og enkelte er decideret urealistiske. Jeg synes, vi skylder hinanden at tale ærligt om, hvad der faktisk kan lade sig gøre, og hvad det koster.
For det første er det vigtigt at huske, at kommunens økonomi ikke er uendelig. Vi har både et anlægsloft og et serviceloft, og dem kan vi ikke bare overskride. Det betyder, at nye forslag skal finansieres enten gennem besparelser andre steder eller ved at omprioritere det, vi allerede har. Der er ikke en skjult pengetank, vi kan åbne, når valgkampen går i gang.
Dernæst skal vi være varsomme med løfter om store projekter. Det kan være helt legitime og langsigtede visioner, men vi må være ærlige om, hvad de kræver. Et eksempel kunne være forslaget om at lade børn blive i børnehaven helt frem til skolestart i stedet for at begynde i mikro-FFO 1. februar eller 1. maj. Det er et forslag, jeg grundlæggende synes giver rigtig god mening. Men det kræver også, at vi er ærlige om konsekvenserne. Vi står i forvejen over for en periode, hvor vi kommer til at mangle kapacitet i vores daginstitutioner, og derfor vil sådan en ændring kræve både flere pladser og mere personale. Det er ikke noget, vi bare kan gennemføre fra det ene år til det næste uden store investeringer og prioriteringer.
Jeg oplever også, at nogle forsøger at tage afstand fra beslutninger, de selv eller deres parti har været med til at træffe. Det gælder især besparelser, som blev en del af budgettet. Men det var et enigt byråd, der stemte for det seneste budget, og derfor har alle partier et ansvar for det samlede resultat. Det er helt legitimt at have skiftet holdning. Det sker for os alle. Men så må man også være ærlig om, hvad man har været med til, og så tage ansvar for det.
I denne valgkamp ser vi også en del aktivitet i lokale debatgrupper og under opslag på lokalavisernes Facebooksider. Nogle af dem, der nu skriver flittigt, har været stille længe. Og mange kaster sig over enkeltsager, der kan give synlighed. Jeg forstår det godt. Det er fristende. Men kommunalpolitik kræver også det lange, seje træk. Også når der ikke er likes, presse eller opmærksomhed at hente.
Til sidst vil jeg nævne den voksende brug af kunstig intelligens i politiske opslag. Det er helt fint at lade sig inspirere. Det gør jeg også selv. Men politik må ikke miste sin personlighed og sit afsæt i virkelige mennesker. Vi skal kunne mærke, hvem der skriver, og hvad de står for. For hvis der går for meget AI i det, så ved man jo ikke længere, hvem man stemmer på, et menneske eller en maskine.
Jeg er helt med på, at ingen af os er fejlfri. Jeg er også selv skyldig i noget af det, jeg beskriver her. Så derfor håber jeg, at vi sammen kan insistere på en valgkamp, hvor der er plads til ærlige svar og kritiske spørgsmål.
Spørg os gerne:
Hvor skal pengene komme fra?
Har du ikke selv stemt for den besparelse?
Hvad vil du skære væk for at få råd til den idé?
Det er spørgsmål, vi som kandidater bør kunne svare på, også når de er ubehagelige. Det skylder vi både jer vælgere og hinanden.
