Af: Helle Kasarab, borger og gift med Roman, der er mangeårig bruger af hjemmeplejen i Furesø, og Ole Bondo Christensen, borgmester.
Vi er begge Furesøborgere. Vi holder meget af at bo her og ønsker at Furesø skal være en god kommune for alle – også for de, der får brug for hjemmepleje – og deres pårørende.
Forleden så vi sammen filmen ”Hjem Kære Hjem”. Filmen berørte os dybt. Den handler om hjemmeplejen i en sønderjysk kommune, men den kunne lige så godt have været fra Furesø.
Hovedpersonen er en ung hjemmehjælper, Sofie, der gør, hvad hun kan for at møde borgene med omsorg og nærvær, så de føler sig hørt og hjulpet på værdig vis. Filmen indeholder mange rørende scener. Sofie hjælper borgerne og giver dem håb, glæde og livsmod. Arbejdet i hjemmeplejen giver også mening og retning for Sofies liv.
Men filmen handler også om, hvor svært det er i hverdagen at få plads til nærvær og medmenneskelighed. Sofies gode vilje bliver udfordret af manglende tid til at udføre opgaverne, manglende kompetencer, kollegaer, der svigter, nedslidning, sygefravær, og en leder, som burde have haft mere tid til at tage de vanskelige samtaler og dermed hjælpe sine medarbejdere i svære situationer.
”Hjem Kære Hjem” er en barsk film, men det er også en film med håb, for den viser, hvad der skal til for at flytte hjemmeplejen i den rigtige retning. Dialog er afgørende. Derfor vil vi foreslå, at vi i Furesø etablerer et ”Dialogforum for bedre hjemmepleje”, hvor borgere, pårørende, ledere og medarbejdere i den kommunale hjemmepleje sammen taler om, hvad vi kan gøre bedre.
Noget af det, som vi helt sikkert skal tage fat på, er bedre kommunikation, styrket planlægning, færre skiftende medarbejdere, kompetenceudvikling og inddragelse af pårørende.
Dybest set handler det om at skabe de rigtige rammer for endnu mere medmenneskelighed og nærvær i hjemmeplejen.
