Af Anders Medum Groth, byrådsmedlem, Radikale Venstre & Nils Toft, byrådskandidat, Radikale Venstre
Danmarks natur lider. Stadigt flere arter og naturtyper er under pres, og vores naturbeskyttelse er blandt de ringeste i EU. Kun en meget lille del af landarealet er effektivt beskyttet, og ingen områder lever op til EU’s krav om strengt beskyttet natur.
Over 90 % af de danske naturtyper er i ugunstig tilstand, og mange arter er i tilbagegang. Det skyldes blandt andet intensiv arealanvendelse, fragmentering af levesteder og manglende målrettet naturforvaltning. Trods årtiers indsats under Natura 2000 er udviklingen ikke vendt.
Samtidig sker der en gradvis normalisering af dårlig naturtilstand. For hver generation falder forventningerne til, hvad natur kan og bør være. Det, der tidligere var almindeligt, opfattes i dag som særligt eller sjældent. Det gør det sværere at mobilisere opbakning til en mere ambitiøs naturpolitik.
Der er behov for en ny tilgang, hvor naturen får mere plads og bedre beskyttelse. Det kræver konkrete indsatser for genopretning og en politisk vilje til at prioritere naturen på linje med andre samfundsinteresser.
For sandheden er, at vi halter håbløst bagefter. En ny rapport fra Aarhus Universitet dokumenterer, at naturens tilstand i Danmark ikke bare er dårlig – den er blevet markant værre over de seneste seks år.
Jesper Erenskjold Moeslund fra Aarhus Universitet siger i den anledning til DR: “..hvis man skal have fokus på de truede arter og de arter, som har det svært i Danmark. Så skal man fokusere der, hvor der er god natur i forvejen.”
Det er præcis derfor, vi skal sætte særligt ind i Furesø – også selvom det kan betyde hegn, begrænsninger og upopulære beslutninger. Det er et bidrag til generationskontrakten, som vi i Furesø og resten af Nordsjælland er nødt til at levere, fordi vi er et af de steder med allerbedst natur i kongeriget. Og så skal vi selvfølgelig have dialog undervejs, men retningen skal være klar.
Løsningen er kendt
Den gode nyhed er, at vi ved, hvad der skal til for at vende udviklingen. Biodiversitetsrådet og en lang række forskere peger på samme løsning: store, sammenhængende naturområder, hvor naturen får lov at udvikle sig på egne vilkår. Her spiller store græssende dyr en central rolle. De mangler i den danske natur, fordi de er nøglearter, der skaber den dynamik, som giver plads til mange andre plante- og dyrearter.
Hærværk på Baunesletten og ødelagte dyrefolde på Flyvestationen må ikke afholde os fra at forsøge at beskytte de arter, der stadig har en chance her.
Når den grønne trepart forhåbentlig lykkes med at skabe mere natur i resten af Danmark, så er det fra steder som Furesø, at de truede arter kan sprede sig. Det kræver, at vi tør prioritere naturen – også når det støjer lidt i kommentarfeltet.
Radikal politik handler om ansvar. Det er på tide, at vi vågner op, tager ansvar og får vendt udviklingen ved at tage de svære langsigtede beslutninger.
Naturbeskyttelse er ikke bare en lokal sag – det er en del af vores fælles fremtid og en bunden opgave.
LInk: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/flere-dyr-og-naturomraader-i-danmark-er-nu-truet-og-risikerer-gaa-tabt








1 kommentar til “Debat – Naturbeskyttelse kræver mod – også i Furesø”
Husk på at Grøn Trepart er designet til at 1) reducere kvælstofudledning 2) fremme optag af CO2 for klimaeffekt og nærmest bare håber på at det giver noget 3) positiv effekt på biodiversitet. Endvidere støtter man mest produktionsskov, som vi ved a) ikke er godt for biodiversitet b) ikke giver det største langsigtede CO2 optag. Produktionsskov giver tømmer, mens vild natur sandsynligvis vil give større indtægter og flere jobs i turisme end tømmerproduktion. Selv de 100.000 ha urørt skov der heldigvis er kommet med I G3P må IKKE etableres udelukkende ved naturlig tilgroning og store planteædere må max fylde 10 % af hver matrikel. Den urørte skov i G3P får derfor også langt fra den optimale effekt for biodiversiteten. Der skal andre og større tiltag til hvis vi vil gøre noget for biodiversiteten.
Der er lukket for kommentarer.