Af Bettina Ugelvig (A), Viceborgmester og formand for Børne- og skoleudvalget.
I mange år har vi talt om, at folkeskolen skal gøres mere rummelig, så flere børn kan være, lære og trives der. Men måske er tiden ikke til dette ensidige fokus på rummelighed.
Jeg tror, at vi snarere skal tale om tydelighed og struktur for at sikre de stærke fællesskaber, som vi heldigvis også er optagede af, men som vi alt for længe har sat på spil, fordi vi har ladet individet fylde mest.
Jeg har netop læst en artikel om en 5.-klasse på Syvstjerneskolen i Værløse, hvor lærere og ledelse har arbejdet målrettet med ro, faste rammer og fælles spilleregler. De mange særaftaler, som man har kunnet læse om i forskellige medier den seneste tid, er blevet reduceret til et minimum. Og…resultaterne har været markante også for de børn, der tidligere havde brug for netop særaftaler.
Klasselærer, Karina Kamph Martinsen, siger så vist i artiklen: “Alle de kompenserende tiltag er med til at udvande, hvordan vi er som et fællesskab.”
Der er masse af inspiration at hente i artiklen, og det gør mig håbefuld, at Syvstjerneskolen har valgt at gå en tydelig vej med afsæt i fællesskabet, som vi som mennesker jo hellere vil være en del af end at stå udenfor. Inspirerende er det også, at flere af de børn, der tidligere havde særaftaler for at komme igennem dagen, nu kan klare sig uden.
Det betyder ikke, at vi skal møde børn mindre omsorgsfuldt eller med mindre forståelse for forskellighed. Men det betyder, som jeg ser det, at fællesskabet som pædagogisk værdi igen skal være det vigtigste, som vi har.
Det kræver, at forældre arbejder med, at børnene arbejder med, og at medarbejderne kan gøre det, som jeg formoder, at de allerhelst vil: undervise og være sammen med den flok børn, som de står overfor og gøre dem gode og stærke i hinandens selskab.
