Efter Westfalls støttesang – Nu sejler færgen igen

Mads Westfall skabte støttesangen ”Bevar overfarten” da der var udsigt til at overfarten fra Sølager til Kulhuse stoppede. Nu bliver sejladsen genoptaget.
Af Mikkel Kjølby
Når Furesø-borgerne drager ud i sommerlandet, vil de opdage, at færgeruten fra Sølager til Kulhuse er reddet. En tidligere Furesø-borger har spillet en rolle i den redning.
Det så ellers ud til, at MF Columbus havde sejlet sin sidste tur de otte minutter over Roskilde Fjord da den tidligere kaptajn gik på pension i efteråret 2024. Den 75 år gamle færge stod foran en omfattende og milliondyr renovering, og hvor skulle midlerne komme fra.
Men nu er midlerne fundet, og færgesejladsen genoptages
Sangeren Mads Westfall boede i mange år i Hareskovby og fornøjede mange med sine sange. Han flyttede til Hundested og fandt inspiration i sagen.
Han komponerede støttesangen ”Bevar overfarten” som fik vind i sejlene. Den er afspillet mere end 300.000 gange alene på Facebook.
Den blev genindspillet med kunstnere som Anders Blichfeldt og der blev lavet en musikvideo, som nu vises i Hundested Kino før hver forestilling den kommende uges tid.
Spørgsmålet er så. Hvad kunne Mads Westfall lave en støttesang om i Furesø; gælden, støjen, normeringerne, ældreplejen, Baadfarten eller noget helt andet?

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder