For de fleste mennesker handler fodbold om følelser. Det er en genvej til at blive begejstret. Så hvorfor er begejstringen for FC Nordsjællands talentarbejde i verdensklasse så begrænset. Hvorfor har FC Nordsjælland det klart laveste tilskuertal i Superligaen.
Kommentar af Mikkel Kjølby, redaktør og stifter af Alt Om Furesø.
Man kan sagtens argumentere for, at FC Nordsjælland har en alt for lille fanbase. Klubbens akademi har papir på at være i verdensklasse. Det ene supertalent efter det andet pibler frem fra akademierne i Ghana, Farum og vel også snart Egypten. Superligaholdet spiller endda boblende optimistisk fodbold med glimt af høj, høj klasse. De store udenlandske klubber står i kø for at hente et af de perfekt skolede talenter fra FC Nordsjælland.
Man kan også argumentere for, at FC Nordsjælland med rette har Superligaens suverænt mindst fanbase. Klubben hører til på Farum Park midt inde i en lille forstad til København, hvor FC København og Brøndby har fat i tilskuerne.
Hen over sommeren har der været uro i den lille fanbase. Peter Ankersen blev midtpunktet for frustrationerne, da han lavede et brydegreb på en AGFer i det 93. minut og dermed pådrog sig karantæne til kampen imod sin tidligere arbejdsgiver FC København. Fangrupperingen Dynamo Nord har udtrykt deres utilfredshed med ledelsens ageren i sagen. Men altså!
Peter Ankersen-sagen er blot et symptom på noget større. Noget som ulmer under overfladen.
FC Nordsjællands ledelse er med rette stolte af at hente stortalentet Rayan Bardghij for næsen af europæiske storklubber. Men hvorfor vælger en 15-årig svensker at skifte til FC Nordsjælland?
Det handler om muligheden for sportslig udvikling og så det forløsende salg til en storklub et års tid før kontraktens udløb – en indbringende forretning for klubben og livsændrende for spillerne og deres familier.
Det er den pagt, som FC Nordsjælland laver med spillerne.
Det er en god pagt for de to parter. Spillerne får de bedste vilkår. Klubben får de bedste talenter og tjener i den grad pengene hjem ved det ene store salg efter det andet.
Men er det i længden en god ordning for klubbens fans?
For der er jo det med følelserne. Som fan vil man gerne kende spillerne, have en historik sammen, føle noget, drømme om noget stort.
Men hvordan gør man det, når man har en irriterende fornemmelse af, at spillerne ikke spiller for FC Nordsjælland, men for deres egen udviklings skyld.
Hvor ville det være forfriskende, hvis en spiller en dag valgte at spille for FC Nordsjælland, fordi han vil vinde medaljer, spille europæisk og nyde relationen med klubbens fans.
I stedet har man den der fornemmelse af, at FC Nordsjælland ikke for alvor går efter at give deres fans noget historik, nogle uforglemmelige øjeblikke, nogle store følelser.
Det hele vil om kort tid blive udstillet for fuld hammer, når Lucas Høgsberg, opvokset i Farum Boldklub, i en alder af 19 år bliver den dyreste danske forsvarsspiller nogensinde solgt fra Superligaen. Det er en succes udover alle grænser.
Der er så bare lige det med følelserne!
