Trænerne i Basketligaen har peget på Jonas Sørensen som Årets træner i Basketligaen.
Af Mikkel Kjølby
I en tid, hvor der er meget fokus på de store klubbers intense brug af udlændige, spiller Værløse Blue Hawks med unge danske spillere, og gør det forbløffende godt.
I Jonas Sørensens tredje sæson som cheftræner i denne omgang blev det til en 7. plads i grundspillet. Vel at mærke selvom udvikling til enhver tid står over resultater. Det kan spillere som Ogbemunia Uagboe og Gustav Drejer Erichsen skrive under på. De fik i denne sæson deres debut på det danske A-landshold. Ogbe er meget klar i sin vurdering af Værløses betydningb for hans udvikling.
– Det har betydet alt, siger Ogbemunia Uagboe.
Nu har de 12 trænere i Basketligaen stemt på, hvem der skal være Årets Træner. Denne gang gik titlen ikke til en af finalisterne, men til trænerne som fokuserer på udvikling og danske spillere.
Jonas Sørensen er Årets Træner 2025/26.
Det er første gang i Basketligaens historie, at en træner fra Værløse Blue Hawks modtager prisen.







