Det blev tidligere på ugen meldt ud, at borgere i Furesø og Gladsaxe Kommune får gratis adgang til den første af de to pokalkvartfinaler imellem FC Nordsjælland og AB den 6. december i Farum Park.
Nu står det klart, at FC Nordsjælland også får hjemmebane i returopgøret. Frost i jorden har fået Gladsaxe Kommune til at lukke for spil på Gladsaxe Stadion. AB har ledt efter egnede steder at afvikle kvartfinale nummer to, og er nået frem til, at kampen spilles på Farum Park, hvor der er kunstgræs og varme i banen.’
– Klubben har gjort alt for at kampen kunne blive afholdt i Gladsaxe. Siden Vejle-kampen har vi arbejdet tæt sammen med kommunen, herunder ved flytning af to divisionskampe i et forsøg på at vedligeholde banen, men desværre var dette ikke muligt. I samråd med Divisionsforeningen undersøgte vi også alle andre realistiske og tilgængelige løsninger med den nødvendige kvalitet af bane, belysning, siddepladser, TV-produktionsmuligheder og loungefaciliteter, der kræves for en kvartfinale. Ingen løsning med naturgræs var mulig, og efter dialog mellem vores administrerende direktør, bestyrelsen og den sportslige stab blev Right to Dream Park anset for den bedste kunstgræs løsning, skriver AB på klubbens hjemmeside.
Kampen spilles den 9. december klokken 15.30 i Farum Park.
FCN får hjemmebane i begge pokalkvartfinaler
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest