Af Malene Lorentzen Warner og Martha Bech Diederichsen
I 2017 tog tre frygtløse familier arbejdshandskerne på og gik i gang med et omfattende renoveringsprojekt. I dag står Bellemosegaard som et historisk fyrtårn bag flyvestation Værløse og danner rammerne for et lille bofællesskab.
Solen er gemt bag et tyndt, gråt skydække, da vi ruller op på parkeringspladsen en onsdag formiddag i august. Ved første øjekast ligner området bag Flyvestation Værløse ethvert andet forstadskvarter, der er domineret af nybyggede luksusboliger. Men bag et stort fyrretræ gemmer sig en arkitektonisk perle, Bellemosegaard, som minder de forbipasserende om en svunden tid, hvor den nu asfalterede flyvestation udgjorde fundamentet for den lille landsby Bringe.
Vi møder Jesper Sommer ved det nypudsede hovedhus. Han er en af de i alt 14 beboere i bofællesskabet, der tæller otte børn og seks voksne. Han arbejder desuden som selvstændig tømrer i lokalområdet og har været en nøgleperson i det omfattende renoveringsprojekt, der begyndte i 2017, da de tre familier købte ejendommen. I dag er Bellemosegaard stort set færdigrenoveret, og spørger man Jesper Sommer, har istandsættelsen været en fornøjelse.
– Jeg blev næsten lidt ærgerlig, da jeg var ved at være færdig. Jeg havde sgu nydt at gå og lave det, siger Jesper Sommer med et smil.
For mens de fleste nok ville miste modet ved synet af den forsømte gård, som havde stået ubeboet i 19 år, så Jesper Sommer og hans ven Henrik Mortensen, der også er beboer, et stort potentiale. Et opkald fra Henrik Mortensen, der havde spottet den forfaldne gård tilbage i 2017, blev afgørende for Bellemosegaard såvel som for de tre familiers fremtid.
– Jeg tror faktisk, at jeg var meget optimistisk helt fra starten af. Jeg tog herud sammen med Henrik og allerede efter en halv time, kunne jeg se nogle muligheder, selvom det var fuldstændig smadret, fortæller Jesper Sommer.
Som en scene fra Tjernobyl
Bellemosegaard bærer på en lang historie, som det nye bofællesskab nu føjer et kapitel til. Oprindeligt var gården hjem for en landmandsfamilie, men blev overtaget af tyskerne under 2. Verdenskrig og har efterfølgende fungeret som base for det danske forsvar og Siriuspatruljen.
– Da jeg gik i gang med at renovere, var jeg absolut den eneste herude. Området havde været lukket helt af, så rådyrene gik på vejen helt tamme. Det mindede om en form for Tjernobyl, hvor dyrene havde overtaget, fortæller Jesper Sommer.
Familierne købte gården ‘som beset’, og med et delvist nedbrændt hovedhus efter en ulykke forårsaget af Siriuspatruljen og en forurenet grund, var de klar over, at de stod over for en stor og atypisk opgave.
– Det var forsvaret, der havde haft Bellemosegaard, og de havde ikke rigtig vedligeholdt det, og der havde også været ildebrand i hovedhuset. Det, som ilden ikke ødelagde, ødelagde det efterfølgende slukningsarbejde. Så det var fuldstændigt ubeboeligt. Gårdens længer var også helt ramponerede, siger Jesper Sommer.
Og husets tidligere funktion som base for forsvaret havde da også sat sine spor på deres kommende hjem.
– Vi var sådan helt ‘off the grid’ herude. På Google Maps var området omkring huset næsten en ‘gråzone’, der virkede lidt hemmelig. Vejnavnene passede heller ikke, og vi kunne ikke få fragtet ting herud, fordi vi ikke kunne taste adressen ind. Der var heller ikke vand og strøm, så vi skulle bygge alting op igen.
Genopbygning af Bellemosegaards historie
I april 2020 kunne Jesper Sommer, hans kone Maja Sommer og deres tre børn endegyldigt sige farvel til storbylivet i lejligheden på Østerbro og officielt pakke flyttekasserne ud i deres nye hjem efter tre år med renovering af det 100 år gamle hovedhus. Men for Jesper Sommer betød det langt fra, at renoveringsarbejdet var ovre.
Gårdens vestlænge, der skulle fungere som dobbelthus for bofællesskabets to andre par og deres børn, Henrik Mortensen og Anna Forchhammer samt Mads Werge og Malene Eskildsen, skulle bygges op fra bunden – dog med respekt for Bellemosegaards historie. Og det er en gennemgående mission for renoveringsprojektet; at holde fast i gårdens historie.
– Vi prøver at ramme gårdens oprindelige udseende og bibeholde lidt af det gamle. I hvert fald er fodaftrykket af bygningerne det samme – og stort set også højden, fortæller Jesper Sommer.
Respekten for gårdens oprindelige udtryk og historie udløste da også en pris i 2021, hvor Furesø By Land hædrede renoveringen for den gode byggeskik og bygningskultur. For selvom gården har fået et gevaldigt ansigtsløft, får man fortsat en fornemmelse af stedets historie, selvom alt er blevet udskiftet, på nær murerne, hovedhusets trappe og tagspærene.
– Der er ikke den mursten, jeg ikke har vendt, fortæller Jesper Sommer med et smil, da han viser os rundt på grunden.
Naboer og gode venner
Jesper Sommer beskriver bofællesskabet som et tæt naboskab, hvor alle bidrager med deres styrker til livet på Bellemosegaard.
– Malene og Mads (en af de tre familier red.), er gode til papirarbejdet med for eksempel landmål, lån og forsikringer osv., hvor jeg holder mere af alt det praktiske. Og Henrik byder ind der, hvor han kan være med. Vi komplementerer hinanden godt.
Ifølge Jesper Sommer bliver et bofællesskab hurtigt associeret med en boform, hvor man laver alting sammen. Men sådan forholder det sig ikke på Bellemosegaard, hvor familierne har glæde af hinanden, men samtidig har deres separate hjem og lever deres liv hver for sig.
– Vi bor jo nærmest ikke engang lige så tæt, som vi boede inde på Østerbro, hvor man blandt andet delte bagtrappe, påpeger han.
Alligevel er Jesper Sommer overbevist om, at den lidt alternative boform på Bellemosegaard er et positivt gode for børn såvel som for de voksne.
– Børnene leger godt, og der er masser af plads til dem. Og de voksne har jo også glæde af det, og det går ganske uproblematisk. Vi har fra starten været enige om, at det her skulle lykkes. Så selvom der er mange, som siger, at det kan være farligt at bo så tæt, er det gået meget fint, siger Jesper Sommer.
Når vi spørger Jesper Sommer om fremtidsplanerne for Bellemosegaard, og om ejendommen skal forblive i familien, er der endnu ikke truffet nogen faste beslutninger.
– Det har jeg sgu ikke lige spekuleret på. Det ved jeg ikke. Men der går i hvert fald mange år, før vi flytter, siger Jesper Sommer.
Men hans yngste søn Romeo, der er otte år, er bestemt ikke imod at sikre, at Bellemosegarrd forbliver i familiens eje.
– Romeo, som er vores yngste søn, siger, at nu hvor Robert og Carmen (Jesper Sommers ældste børn red.) ikke vil bo her, så bliver det ham, fortæller Jesper Sommer grinende.
1 kommentar til “Fra Tjernobyl-scene til historisk genopstandelse: “Der er ikke den mursten, jeg ikke har vendt””
Fantastisk historie, men undres over at det ikke nævnes at Flyvestationens fototjeneste havde til huse i de bygninger i tiden fra 1977-2002 hvor jeg gjorde tjeneste på flyvestationen.