Widex-familiens gave til Furesø har sparet Furesø for over 10 millioner af kroner i anlægsudgifter. Ifølge Sofia Dahlgaard kommer dertil en millionbesparelse på driften af Ukrainehuset, takket være sikker huslejebetaling fra flygtningene og ingen lejeudgift for kommunen. Hun vurderer, at Furesø Kommunes passivitet med at få oprettet nye indkvarteringssteder til flygtninge har skabt en nødsituation og kommunen er derfor i gang med at omdanne rum til sovesale i Ukrainehuset. Det vil udløse en endnu større gevinst på driften. Furesø Kommune kan ikke genkende billedet.
Af Mikkel Kjølby
Cand polit og tolk, Sofia Dahlgaard, er en af dem, som tilbage i 2022 meldte sig som frivillig hjælper, da den første bølge af ukrainske flygtninge kom til Danmark. Hun har været med lige siden.
I dag undrer Sofia sig over, at Furesø Kommune ikke har været fremsynet og kanaliseret de betydlige økonomiske besparelser fra anlæg og drift af Ukrainehuset over i nye indkvarteringssteder.
– Furesø har økonomiske fordele ved at fastholde ukrainske flygtninge i Ukrainehuset i stedet for at etablere nye flygtningeboliger. Det er usynligt i regnskaberne, da det er sparede midler, som uden erhvervslivets gave ellers skulle være afholdt, forklarer Sofia Dahlgaard.
Et kompliceret regnestykke
Voksne beboere i Ukrainehuset betaler hver måned 2.757 kroner i boligafgift til Furesø Kommune. Det er væsentligt mere end driftsudgifterne. Ifølge Sofia Dahlgaards analyse giver det på årsbasis et nettooverskud pr voksen på 15.000 til 18.000 kroner på driften alene. Hun vurderer, at kommunens sammenlagte driftsgevinst fra Ukrainehuset siden 2022 beløber sig til omkring 2,5 millioner kroner, når også børnene er indtænkt.
Dertil kommer, at staten udbetaler et grundtilskud på 40.632 kroner årligt pr. flygtning de første tre år.
Sofia Dahlgaard oplyser, at Furesø Kommune i 2024 modtog 8 millioner kroner fra staten i grundtilskud plus anden flygtningerelateret statsrefusion. Det beløb er brutto, dvs. uden modregning af udgifter på området. Hertil kommer flygtningerelateret kompensation fra staten via bloktilskud.
Centerchef Tina Wahl afviser Sofia Dahlgaards udlægning.
– Furesø kan ikke genkende udlægningen af at skulle have søgt eller opnået en økonomisk gevinst ved håndteringen af de mange tilkomne flygtninge fra Ukraine. Alene i 2025 er det kommet knap 100 nye flygtningen fra Ukraine, hvilket betyder, at det hverken er praktisk muligt eller økonomisk muligt at skaffe enkeltstående boliger til alle tilkomne, lyder det fra Tina Wahl.
En gave fra erhvervslivet
På Rotarys Furesøs initiativ stillede Widex-familien virksomhedens gamle domicil til rådighed for Furesø Kommunes indsats for at indkvartere ukrainske flygtninge og betalte for ombygning af huset.
– Nogle ordentlige erhvervsfolk gav Furesø Kommune en stor gave. I modsat fald skulle Furesø Kommune have investeret mange millioner kroner i at istandsætte lokaler, leje hotelværelser eller pavilloner eller købe boliger til de ukrainske flygtninge, forklarer Sofia Dahlgaard.
Det første stykke tid fik de ukrainske flygtninge ro og fred i Ukrainehuset, som med årene blev udvidet med flere værelser. I løbet af årene er de fleste oprindelige beboere flyttet ud. I dag er blot fire af de oprindelige husstande med lønindkomst tilbage, ifølge Sofia Dahlgaard.
Sofia er forarget over politikeres udsagn om, at ukrainerne ikke vil flytte ud af Ukrainehuset og over i almene boliger.
– Det er en forkert fremstilling af virkeligheden. Ukrainerne er dybt taknemlige for at være her, og de har kun rosende ord om de medarbejdere, de møder i det daglige. Samtidig venter og venter de på at få tilbudt en lejlighed. Det er Furesø Kommune, som ikke har tilvejebragt flere boliger at tilbyde ukrainerne, siger Sofia Dahlgaard.
Der er dog en klar skillelinje mellem de ukrainere, som er i arbejde og dem som er på kontanthjælp.
– Dem som er i arbejde, skal Furesø Kommune tilbyde en anden bolig. Nogle af ukrainerne er på kontanthjælp og har kun 2.800 kroner om måneden at leve for. De har ikke råd til at flytte. Det kan blandt andet være ældre flygtninge og handikappede. Efter min vurdering har mindst to af beboerne i Ukrainehuset behov for en plejehjemsplads, fortæller Sofia Dahlgaard.
For nogle måneder siden tillod Ukraine unge mænd at forlade landet. Det udløste en ny bølge af flygtninge. I Furesø Kommune kom der fornyet debat om Ukrainehuset og eventuelt nye boliger til ukrainerne. Løsningen synes i første omgang at være en udvidelse af Ukrainehuset. Her er man begyndt at indrette sovesale med plads til fire og otte unge mænd.
– Sovesalene risikerer at blive en pengemaskine for Furesø Kommune. Hvis de unge mænd skal betale den samme boligafgift, som familierne i egne værelser, og kommunen samtidig nyder økonomiske stordriftsfordele ved at have mange i samme rum, forklarer Sofia Dahlgaard.
Furesø Byråd gav i november 2025 forvaltningen mandat til at finde nye indkvarteringsmuligheder til de forventede 100 nye ukrainske flygtninge i 2026. I den forbindelse blev der afsat 1,5 mio. kr. ekstra til anlæg og 1,5 mio. kr. ekstra til drift.
– Det forslår ikke. Man indretter sovesale, fordi Furesø Kommune ikke i tide har etableret nye flygtningeegnede indkvarteringer, selv om behovet har kunnet forudses længe. Kommunen har skabt en nødsituation ved at være passiv. Det sker sideløbende med, at der er kommet en rå tone fra ledende politikere. Det kan vi ikke være bekendt overfor ukrainerne, siger Sofia Dahlgaard.
Tina Wahl understreger, at Furesø Kommune gerne løser opgaven med at finde boliger og job til ukrainerne.
– Furesø Kommune varetager gerne opgaven med at understøtte de tilkomne ukrainere med bolig, job og i de tilfælde hvor det er nødvendigt, sociale ydelser. Men det ændrer ikke ved, at det er en opgave, der trækker en del ressourcer fra den kommunale forvaltning, forklarer Tina Wahl.
Furesø Kommune vurderer, at der er balance imellem indtægter og udgifter, når det handler om ukrainske flygtninge i Furesø Kommune, sådan som aftalen mellem stat og kommuner foreskriver.
Sofia Dahlgaard giver ikke meget for Furesø Kommunes opgørelse for indtægter og udgifter til alle ukrainske flygtninge i Furesø.
-Furesø Kommune har i et regneark præsenteret nogle bemærkelsesværdigt runde udgiftstal for de ukrainske flygtninge i kommunen. Tallene omhandler imidlertid ikke kun Ukrainehusets beboere, men samtlige de ca. 300 ukrainske flygtninge, der aktuelt bor i kommunen. Kun 50-70 af disse flygtninge er indkvarteret i Ukrainehuset, men flere kommer i øjeblikket til på sovesale med op til 8 personer i samme rum. Takket være gaven fra erhvervslivet har ordningen med Ukrainehuset foreløbig givet kommunekassen en økonomisk driftsgevinst, som forsigtigt skønnet beløber sig til 2,5 millioner kroner sammenlagt siden 2022, lyder det fra Sofia Dahlgaard.
Furesø Kommunes opgørelse af indtægter ser således ud:
Grundtilskud og resultattilskud: 5.220.520 kr.
Andre refusioner: 2.405.000 kr.
Huslejebetaling midlertidig bolig: 2.103.906 kr.
Bloktilskud for ukrainske borgere: 3.800.000 kr.
Særlig udlændingeudligning: 900.000 kr.
Midtvejsregulering: 6.195.000 kr.
Indtægter i alt: 20.624.426 kr.
Furesø Kommunes opgørelse af udgifter ser således ud:
Personhenførbare udgifter: 9.525.233 kr.
Boligudgifter 3.276.490 kr.
Medarbejderudgifter 1.778.645 kr.
Servicevagt 300.000 kr.
Øvrige medarbejdertid: 500.000 kr.
Skole og dagtilbud: 4.000.000 kr.
Kultur og natur: 1.500.000
I alt 20.880.369 kr.
