Furesø Kommunes udkast til høringssvar i forhold til revision af Fingerplan 2019 vækker bestemt ikke begejstring hos Furesø By & Land.
Skal perspektivarealerne ved Slangerupvej udlægges til erhvervsområde?
Skal Lundsgårdens ungdomsboliger ændres til et nyt almennyttigt boligprojekt?
Skal de fredede områder ved Lillevangsgården bruges til parkeringsplads og boldbaner?
Det foreslår Furesø Kommune i det udkast til revision af Fingerplan 2019, som Udvalget for Plan- og Byudvikling skal tage stilling til.
Formanden for den høringsberettigede forening, Furesø By & Land, Poul Lüneborg kalder det et angreb på fredede eller udlagte grønne områder, som er en del af kommunens reserver.
Furesø By & Land anser høringssvaret for at være i direkte strid med borgernes langsigtede grønne interesser og opfordrer kommune til at trække høringssvaret tilbage.
Høringssvaret indeholder fire elementer, som FBL ønsker at knytte følgende bemærkninger til.
1. Stationsnærhedsprincippet har nu med mindre justeringer været gældende i ca. 25 år, så det kan ikke komme som en overraskelse for kommunen, at arealet nord for Slangerupvej ikke kan anvendes som ønsket. I forbindelse med løbende revisioner af lovgivningen er det ikke lykkedes kommunen at få ændret på reglerne om stationsnærhed. Kommunen må erkende, at planloven og dens bestemmelser vedr. planlægningen for hovedstadsområdet også gælder for Furesø Kommune.
2. Ryethøjvej 1 karakteriseres som utidssvarende og der ønskes at etablere et boligområde i bygningerne. Området er beliggende i landzone og indenfor de grønne kiler. Ifølge planloven må der ikke ske byspredning ud i de grønne kiler, hvorfor det findes totalt urealistisk at fremsætte et sådant ønske overfor Plan- og Landistriktsstyrelsen. Man udstiller sig selv som en kommune, der ikke kender eller ikke ønsker at respektere den gældende lovgivning.
3. Boldbaner og parkering indenfor Vest Fredningen. Så sent som i 2020 var dette ønske sidst fremme. Da sagde Fredningsnævnet helt klart og entydigt nej. Fredningsnævnets afgørelse blev ikke anket. Hvis man forsøger igen med et enslydende ønske, viser det manglende respekt for fredningsnævnets afgørelse, og fredningsnævnet vil med 100 % sandsynlighed komme til samme resultat igen. Fredningsnævnet var i 2020 meget detaljeret i sin afgørelse:
Fredningsnævnet giver afslag på de ansøgte dispensationer. Fredningsnævnet finder, at både etablering af aflastningsparkeringspladser og etablering af fodboldbaner vil medføre ændring af arealernes anvendelse og dermed vil stride mod fredningens formål, som blandt andet er at bevare området i sin nuværende tilstand. Fredningsnævnet bemærker, at Naturklagenævnet i bemærkningerne til fredningsafgørelsen udtrykkeligt har anført, at de i denne sag behandlede arealer er centrale som værdifulde landskabselementer og grønne kiler.
Særligt om aflastningsparkeringspladserne, der ønskes anlagt uden for skovbyggelinjen, finder nævnet, at der ikke er tale om et anlæg til ”offentlige formål”, som nævnet efter fredningsbestemmelsernes § 3, stk. 3, kan godkende. Nævnet finder, at parkeringspladserne, både når de anvendes og ved det aftryk de vil efterlade, vil medføre en markant ændring af landskabsindtrykket for de forbipasserende
Særligt om fodboldbanerne bemærker nævnet, at der er tale om sportsanlæg, som ifølge fredningsbestemmelserne § 3, stk. 1, ikke må etableres. Det bemærkes videre, at etablering af fodboldbanerne vil forudsætte ikke uvæsentlige terrænændringer, og at terrænændringer ifølge fredningsbestemmelsernes § 4 ikke må foretages. Nævnet finder videre, at etablering af fodboldbaner på de fredede arealer vil medføre en væsentlig ændring af arealernes landskabelige karakter, hvor det nuværende præg af natur og landbrug vil blive erstattet af et have- eller parklignende anlæg, som normalt ikke hører til i et fredet område. Fodboldbanerne vil således medføre en markant ændring af landskabsindtrykket for bl.a. de forbipasserende.
Fredningsnævnet finder, at tilladelse til det ansøgte kun vil kunne opnås ved en delvis ophævelse af fredningen gennemført efter reglerne om gennemførelse af fredninger, jf. naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 5
4. Med hensyn til at tillade nyttehaver i grønne områder.
Der gøres i høringssvaret ikke nærmere rede for hvad der skal forstås ved nyttehaver. Er der tale om kolonihaver må et sådant forslag betragtes som lidet gennemtænkt. Erfaringerne viser at sådanne med sikkerhed medfører opførelse af kolonihavehuse med ulovlig beboelse og skatteunddragelse til følge. Etablering af nyttehaver med sådanne konsekvenser i fredede grønne områder vil uvægerligt medføre problemer, som på ingen måde kan retfærdiggøre et sådant initiativ, jf. problemerne, som er belyst i dagspressen i en række kommuner heriblandt Ballerup Kommune.
