Grøn Trepart – Intet drama, lille effekt

Her er skitser over projekter i forhold til Grøn Trepart Furesø Kommune. Skitse: Furesø Kommune. i

Udvalget for Natur- og Klima skal behandle planerne for Grøn Trepart. Ingen landbrugsjord udtages til ekstensivering. Effekten er dermed begrænset.
Af Mikkel Kjølby
Dem, som forventede drama omkring Furesø Kommunes bidrag til Grøn Trepart, må kigge langt efter dette.
Planerne for Furesø Kommunes bidrag til Grøn Trepart er offentliggjort i forbindelse med Udvalget for Natur- og Klimas møde den 3. december.
Formanden for DN Furesø, Carsten Juel, ser intet drama i planerne, men heller ikke den store effekt.
– Størsteparten af de vådbundsarealer, der udtages, er mere eller mindre natur i forvejen. Der udtages ikke ren landbrugsjord i denne kommune, hvilket er tilfældet i flere nabokommuner. Så der kan ikke forventes de store protester, siger Carsten Juel og fortsætter:
– Bidraget til kvælstofreduktion er lille i Furesø Kommune i forhold til andre kommuner. Jeg tvivler i øvrigt på at vores bidrag holder, idet man ikke kan få meget kvælstofreduktion fra noget, der er natur i forvejen. Men der skal der regnes på de kommende år, lyder det fra Carsten Juel.
Furesø Kommunes samlede bidrag til Grøn Trepart bliver: 8,8 ton reduktion i forhold til kvælstofsindsatsen, 320 hektar lavbundsjord udtaget samt 4,4 hektar til skovrejsning.
Til sammenligning skal den samlede plan for hele Danmark indeholde reduktion af 13.800 ton kvælstof ved omlægning, udtagning af 140.000 hektar lavbundjorde, samt etablering af 250.000 hektar ny skov.

Liste over skitseprojekter i Furesø Kommune
Ekstensiveringsprojekter: Kong Volmersvej, Enghaven, Præstegårdsjorde, Høveltevej, Præstesø, Hestetang Å, Annexgården lavbundsjorde, Stavnsholt Gydevej, Ballerupvej 91, Jonstrupvangvej.
Lavbundsprojekter: Sækken, Sortemose, Ballerupvej, Bunds Å, Jonstrupvangsvej, Vassingerød å, Knardrup Enge, Ganløse Ore 1 ( Oremosen), Ganløse Ore 2
Skovrejsning: Flagsøvej

Igangværende projekter i omlægningsplanen.
Furesø Kommune er i gang med omlægning af landbrugsjord til ekstensivering. Det gælder følgende steder:
Rørmosevej 33a, Paltholmvej 1 og 2, Ryget Skovby, Hestetangvej, Enghaven, Flyvestation Værløse.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *