Et forligsforslag for Farumgård er på vej igennem det politiske system i Furesø Kommune. Når parterne ikke til enighed, skal Østre Landsret tage stilling til sagen i slutningen af 2027.
Af Mikkel Kjølby
Sagen om Farumgård-fredningen er på vej ind i sit 10. år. Intet tyder på, at det stopper der.
Natur- og Klimaudvalget i Furesø Kommune havde et punkt på det lukkede dagsorden den 8. juni: Forligsforslag i Ankeretssag om Farumgård-fredningen. Punktet går videre til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 17. juni. I og med at sagen er på den lukkede dagsorden, er det ikke muligt at finde ud af, hvad forvaltningens indstilling til sagen er, men historisk set har forvaltningen afvist alle forslag fra Farumgårds side.
Ifølge Alt om Furesøs oplysninger stillede ejeren af Farumgård, Kresten Bergsøe, et forligsforslag for ca. ti måneder siden. Der har ikke været dialog mellem parterne i den forgangne periode, men først nu er sagen til politisk behandling.
Hvad forslaget i detaljer går ud på, er ikke offentliggjort. Kresten Bergsøe har tidligere stillet forslag om, at den såkaldte Præstesti langs yderkanten af matriklen og ned af skråningen til nonnernes bedested og videre af stien ned til Farum Søsti kan være en løsning. Ifølge Alt om Furesøs oplysninger er der tale om nogenlunde samme forslag. Det er et forslag, som Furesø Kommune tidligere har afvist med henvisning til, at ejerens ret til at tilbagekalde offentlighedens ret til adgang til parken er bortfaldet.
Ifølge den nye fredningskendelse fik ejeren af Farumgård mulighed for at føre stiføringen uden om gården. Derfor er der lavet en stiføring rundt om gården og igennem barokhaven. Den er markeret med trådhegn.
Det kan forekomme mærkeligt, at Kresten Bergsøe atter stiller sådan et forslag, men man skal huske på, at sagen hviler på jura fra 1949. Ingen kan med sikkerhed vide, hvad Østre Landsrets dommere kommer frem til. Sagen forventes behandlet i slutningen af 2027.
Hvis sagen kommer så langt, vil der være meget på spil for begge parter. Ikke mindst for Furesø Kommune.
Hvis Kresten Bergsøe får medhold, mister offentligheden retten til adgang til Farumgårds park. Det ville være en gigantisk ydmygelse af Furesø Kommune. Omvendt mister Kresten Bergsøe store værdier, hvis Østre Landsret voterer til fordel for Miljø- og Fødevareklagenævnet og kan se frem til at betale for modpartens sagsomkostninger.
Sagen om Farumgård-fredningen
Sagen startede i efteråret 2018, hvor Kresten Bergsøe efter forgæves dialog med Furesø Kommune om konstante overtrædelser af reglerne for offentlig adgang, lukkede for offentlighedens adgang. Kresten Bergsøe mente, at han havde denne ret, men Furesø Kommune mente, at den var bortfaldet i forbindelse med erstatning til gårdens tidligere ejer, Skt. Ursula-søstrene.
Kresten Bergsøe blev herefter politianmeldt for overtrædelse af naturfredningsloven.
I 2019 blev sagen ført som straffesag ved Retten i Lyngby. Her blev Kresten Bergsøe pure frifundet efter at have fremlagt beviser for, at offentligheden krænkede fredningsbetingelserne.
Sagen blev anket til Østre Landsret, her meddelte retspræsidenten, at Furesø Kommune og Miljøstyrelsen skulle finde et retsgrundlag. Det hyrede de Kammeradvokaten til at finde. I et hemmeligstemplet notat fra Kammeradvokaten blev man opfordret til at vende bevisbyrden om ved at anlægge en ny fredningssag.
Fredningsnævnet afsagde i 2021 en fredningskendelse som i store træk fulgte Furesø Kommunes forslag, herunder, at stien kunne føres udenom selv gården. Kresten Bergsøe ankede dog afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som stadfæstede Fredningsnævnets kendelse.
Så troede man egentligt, at sagen ville stoppe der, men så skrev juraprofessor Peter Pagh uopfordret på Københavns Universitets hjemmeside, at Fredningsnævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke kunne ignorere en kendelse i byretten. Det fik Kresten Bergsøe til at anlægge et civilt søgsmål imod Miljøstyrelsen/ Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø samt Furesø Kommune.
Retten i Lyngby kom med en ambivalent kendelse.
To af dommerne stemte til fordel for Miljø- og Fødevareklageævnet. Den tredje dommer stemte for, at sagen skulle prøves igen ved Miljø- og Fødevareklagenævnet. Kresten Bergsøe blev også dømt til at betale sagens omkostninger for modparten. Ifølge Retten i Lyngby løb dette op i 700.000 kr.
Kresten Bergsøe ankede herefter sagen til Østre Landsret.
