
Indstil dinkandidat til prisen for socialt ansvar
Siden 2016 har Furesø Kommune uddelt en pris for socialt ansvar til virksomheder, som har gjort en forskel for borgere, som står udenfor eller er udfordret i forhold til arbejdsmarkedet. Formålet med prisen er at få de gode historier om virksomheder, der kobler forretning med socialt ansvar, frem i lyset.
Nu er det muligt at indstille en virksomhed eller enkeltperson til prisen for socialt ansvar 2023. Man kan indstille virksomheder eller en enkeltperson frem til den 15. november 2023. Vinderen vil modtage prisen på kommunens nytårskur for erhvervslivet den 25. januar 2024.
Selve indstillingen sker via en formular på furesoe.dk
Formanden for Furesø Industri Mogens Brusgaard ser klare fordele i at vinde CSR-prisen.
– Markedsføring og synlighed af jeres virksomhed fx overfor nye potentielle kunder -og/eller medarbejdere. Medierne inviteres til at dække prisoverrækkelsen, og jobcentret deler historien på kommunens sociale medier og i pressemeddelelser, siger Mogens Brusgaard i foreningens nyhedsbrev.
Kriterierne for at komme i betragtning til prisen er:
Virksomheden har gjort en positiv forskel for mennesker, som står udenfor eller er udfordret i forhold til arbejdsmarkedet. Virksomheden skal have gjort en forskel, som de ikke havde behøvet.
Virksomheden har gjort en forskel i en længere periode
Virksomheden er i drift med positivt regnskab.