Kristoffer blev kastet for bjørnene i sin debut

18-årige Kristoffer Barming fik debut for Værløse imod Bakken Bears.

18-årige Kristoffer Barming fik debut for Værløse Blue Hawks imod den sværeste mulige modstander, Bakken Bears.
Af Mikkel Kjølby
Et par af Værløses profiler var påtaget andetsteds, da de mangedobbelte danske mestre, Bakken Bears, kom til Søndersøhallen mandag aften.
Cheftræner Jonas Sørensen har aldrig været bleg for at satse ungt. Det gjorde han også denne aften, hvor tre U19-spillere var med på holdkortet.
18-årige Kristoffer Barmning kom ind til sin ligadebut. Han fik 11 minutter på banen og fik selskab af jævnaldrende Storm Veiergang og den et år ældre Benjamin Wolffhechel.
– Kristoffer kom til Værløse i sommers og har gjort det godt for U19-holdet, hvor han er faldet godt ind og scorer en del point, siger U19-træner Henrik Veiergang, som fulgte sine elever fra tilskuerpladserne.
Det er en del af klubbens talentudvikling at knytte ungdomsafdelingen tættere på ligaholdet.
– Kristoffer, Storm og Benjamin træner fast med ligaholdet. Det betyder, at de kommer med noget mere fysik og tempo, når der træner med på U19-holdet. Det giver vores hold en del, forklarer Henrik Veiergang.
Bakken Bears gik efter, at sætte sagerne på plads fra start. Der gik tre og et halvt minut, før hjemmeholdets tilskuere kunne sætte sig ned ved første Værløsescoring. Værløse kom bedre med og var bagud med ti ved oausen. Så smadrede Bakken atter igennem og lukkede kampen inden fjerde periode. Resultatet blev anstændigt. 70-87 til Bakken Bears.
Holdene mødes igen den 3. januar i Aarhus.

Tre U19-drenge på bænken. Til højre Kristoffer Barmning og ved siden af ham Storm Veiergaang og Benjamin Wolffhechel.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder