Ryetbo Plejehjem får hver uge besøg af en 1. klasse fra Syvstjerneskolen. Børnene læser højt for beboerne og skaber glæde med deres læselyst.
Af Mikkel Kjølby
En gang om ugen er der en særlig stund på Ryetbo Plejehjem. Et særligt rum med nysgerrighed, glæde og samvær mellem generationer.
I januar 2026 opstartede Ryetbo Plejehjem forløbet “Læsevenner” med 1. klasserne på Syvstjerneskolen – et samarbejde, som har vist sig at være til stor værdi og glæde for både elever og beboere. Det blev startet af lærerne Trine Rosholm Jørgensen, Vibeke Graugaard og Marie Sundgaard.
Hver uge besøger en 1. klasse, deres lærere og pædagoger, en udvalgt gruppe af beboere fra Ryetbo Plejehjem. Børn og ældre samles i den store spisesal. I en time omdannes salen til læsesal.
– På bordene er der placeret 11 bordkort, som indikerer de 11 læsestationer, som børn og beboerne fordeler sig ved. Og så går læsestunden i gang, fortæller Liv Vog, projektchef ved Ryetbo Plejehjem.
-I makkerpar skiftes to børn til at læse højt og vise billeder for beboerne ved den givne læsestation, alt imens beboerne med største naturlighed kvitterer for oplæsning med nærhed, opmærksomhed, spørgsmål til bogen og en masse ros til de dygtige læsere – en anerkendelse, som er ret afgørende for børnenes følelse af mod, tryghed og motivation for at læse – ikke blot i den igangværende læsestund, men for den enkeltes læselyst i det hele taget, forklarer Liv Vogt.
Det er ren win-win
Læsevenner giver noget til begge parter. Det er ren win-win, vurderer Liv Vogt.
– Børnene øver deres læsekompetencer og beboerne får mulighed for, at bruge deres store livserfaring med at være forældre, bedste- og oldeforældre. Alle deltager har en værdifuld rolle i samarbejdet – salen summer af meningsfuld beskæftigelse uanset alder, siger Liv Vogt.
Nogle gange sker der magi – og relationen blandt barn og ældre klikker med det samme.
– I kan bare gå hjem – jeg bliver hos Else og hygger, sagde en dreng fra 1.Y, da Læsevennerne atter skulle afsted mod Syvstjerneskolen.
En anden hev aktivitetsmedarbejdere i ærmet og sagde:
– I må altså ikke invitere min klasse til stolegymnastik i næste uge, for jeg skal til Barcelona og jeg VIL være med.
Børnene afslutter hver læseseance med en sang, og nogle gange går sangen lige i hjertet på beboerne, som fælder en tåre.
– Åh, hvor I dog bare er søde og fantastiske – jeg glæder mig sådan til vi ses igen, sagde en beboer, mens der blev vinket gensidigt blandt de nye venner.
– Nogle beboere husker måske ikke selve stunden et par timer efter, men kroppen husker glæden og følelsen af at være i nærvær, at være med børneglæde , og at være et menneske, som kan bidrage – følelser, som kan gøre en stor forskel for de ældres trivsel, forklarer Liv Vogt.
