Lions og MENY sørger for en god jul til trængte familier

Sebastian Helvig fra MENY står foran tavlen sammen med Kim Mortensen fra Lions Furesø.

Lions Furesø er i samarbejde med MENY i Værløse klar til at starte dette års julehjælp. Lions og MENY har i de seneste år hjulpet familier.
– Vi ved fra de tidligere indsamlinger, at behovet for støtte er stort, og at mange borgere har benyttet sig af muligheden for at give et bidrag og dermed glædet familier her i kommunen til en gladere jul. Vi håber, at opbakningen til indsamlingen bliver stor igen i år, siger Kim Mortensen fra Lions Furesø.
Selve indsamlingen foregår ved hjælp af nogle blå brikker, der er anbragt på en tavle, som står klar i MENY fra fredag den 1. december. Man støtter familierne ved at tage en (eller flere) brikker fra tavlen og derefter betale for den ved en af kasserne sammen med de øvrige varer.
Indsamlingen slutter søndag den 17. december. Derefter vil MENY pakke varerne til julekurve, som Lions Furesø afleverer til præsterne her i Furesø
Præsterne er et vigtigt led i fordelingen af hjælpen og sørger for, at julekurvene gives til de modtagere, der har størst behov.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

1 kommentar til “Lions og MENY sørger for en god jul til trængte familier”

  1. John Ingemann Allentoft

    Måske burde det være nævnt, at også kirken/kirkegængerne hvert år samler et betydeligt beløb ind til julehjælpen.

Der er lukket for kommentarer.