Lokal topchef nomineret til stor pris

Mogens Brusgaard, CEO Wexøe, er nomineret til Årets ESG Frontrunner. Pressefoto.

Mogens Brusgaard, direktør for Wexøe AS på Lejrvej i Kirke Værløse har de seneste år været meget aktiv i forhold til klimaomstillingen i Furesø Kommune.
Men han har også rustet sin virksomhed til en fremtid med fokus på bæredygtighed. For det arbejde er han nomineret til prisen Årets SMV – ESG Frontrunner.
– Nogle eller nogen har indstillet mig til Årets SMV i kategorien ESG-frontrunner og en vild jury har indstillet mig som 1 ud af 3 finalister i denne kategori. Jeg er naturligvis både stolt, beæret og glad. Det er så nu jeg har brug for jeres hjælp eller rettere måske netop din stemme, hvis du altså syntes at jeg fortjener den, skriver Mogens Brusgaard på Linkedin.
Man kan stemme via sms til 1245 og skriv: ESG 2. Man kan også kommentere på dette link: https://lnkd.in/eWMvbm6m
Afstemningen løber i perioden 23. april til 8. maj. Vinderne udnævnes ved et Award Show den 16. maj.
SMV står for små og mellemstore virksomheder. Brancheorganisationen sættes fokus på virksomhederne gennem kåringen af Årets SMVer i tre kategorier.
Med Årets SMV – ESG Frontrunner hyldes en vellykket indsats, hvor en virksomhed er gået forrest i arbejdet med ESG.
ESG står for Environment, Social og Governance, og dækker over hhv. miljø og klima, sociale forhold samt virksomhedsadfærd.


Mogens Brusgaard beskrives på følgende vis.
– Mogens har stærkt fokus på S’et i ESG i særdeleshed gennem uddannelse, der skal ruste til grøn omstilling. Alle i og omkring virksomheden er kommet på uddannelse i ansvarlighed og bæredygtighed. Det sker en gang om året i en uge, hvor outputtet bag efter afspejles I strategien og i forskellige konkrete indsatser. Mogens og bestyrelsesformanden har været på et omfattende leadershipkursus i bæredygtighed. Det vidner om en solid forståelse for, at omstillingen skal ske med en god basis i viden og dialog for at finde de nye løsninger.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

1 kommentar til “Lokal topchef nomineret til stor pris”

  1. Niels Jørgen Brandt

    Så er der stemt ! Du og Wexøe fortjener den virkelig !!

Der er lukket for kommentarer.