Mareridtet vækkes til live – Farumgårdsagen tilbage i byretten

Farumgårdsagen er tilbage, hvor det hele startede i Retten i Lyngby. Kresten Bergsøe har sagsøgt Miljøstyrelsen. Denne gang er bevisbyrden vendt om.
Af Mikkel Kjølby
Tilbage i 2019 blev ejeren af Farumgård, Kresten Bergsøe, frifundet for overtrædelse af naturfredningsloven af Retten i Lyngby.
Seks år senere vender sagen tilbage til Retten i Lyngby. Denne gang ikke som en straffesag anlagt af Anklagemyndigheden, men som et civilt søgsmål anlagt af Kresten Bergsøe imod Miljøstyrelsen.
Sagen kommer for Retten i Lyngby onsdag den 5. marts og fortsætter torsdag den 6. marts.
I forhold til den første sag er bevisbyrden vendt om. Dengang skulle Furesø Kommune bevise, at Kresten Bergsøe ikke overholdt fredningskendelsen. Nu skal Kresten Bergsøe bevise, at fredningskendelsen i 2021 og den efterfølgende stadfæstelse af kendelsen i Miljø- og Fredningsnævnet skete på et forkert lovgrundlag.
– Jeg skal bevise, at jeg havde retten til at tilbagekalde offentlighedens ret til adgang i parken, siger Kresten Bergsøe.

Kan man se bort fra en domstolskendelse?
Retten i Lyngbys dom i 2019 er ikke taget med som en del af grundlaget fredningskendelsen i 2021.
I den dom tager byretsdommeren eksplicit stilling til spørgsmålet om ejerens ret til at tilbagekalde offentlighedens ret til adgang til stianlægget og frikendte Kresten Bergsøe.
– Miljø og Fødevareklagenævnet har tilsidesat en domstolskendelse uden at blinke. Det mener jeg ikke, at de kan, sagde Kresten Bergsøe til Alt Om Furesø, da han udtog stævningen af Miljøstyrelsen den 6. marts 2024.
På det tidspunkt havde sagen hvirvlet frem og tilbage. Efter kendelsen i Retten i Lyngby blev den anket til Østre Landsret. Her blev Miljøstyrelsen og Furesø Kommune sendt hjem med en opfordring til at finde en retsgrundlag.
Det gjorde de ved at hyre Kammeradvokaten til at udarbejde et notat om sagen. Her lød konklusionen, at man ved at starte en ny fredningssag kunne vende bevisbyrden om. Et flertal i Furesø Byråd vedtog at anlægge en ny fredningssag.
Fredningsnævnets kendelse fulgte i vid udstrækning Furesø Kommunes fredningsforslag, men åbnede dog for en anden stiføring udenom selve gården. Kresten Bergsøe ankede til Miljø- og Fødevareklagenævnte, som dog stadfæstede Fredningskendelsen.
– I begge instanser lægger man til grund for kendelsen, at jeg ikke havde ret til at tilbagekalde retten til offentlighedens adgang. Det til trods for, at Retten i Lyngby konkluderer det modsatte. Hverken fredningsnævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet nævner overhovedet Retten i Lyngbys afgørelse, siger Kresten Bergsøe.
Uden på nogen måde at være involveret i sagen valgte landets førende juraprofessor på feltet, Peter Pagh, at offentliggøre et notat på sin hjemmeside. Her revsede professoren det faktum, at Miljø- og Fødevareklagenævnet valgte at ignorere en domstolsafgørelse.
Kresten Bergsøe sagde dengang til Alt Om Furesø:
– Det kan ikke passe at en administrativ enhed (Miljø- og Fødevareklagenævnet red.) står over en domstol (Retten i Lyngby red.). Det er et principielt spørgsmål om retssikkerhed.
I stævningen forlanges at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse ophæves og hjemvises til fornyet behandling, hvorunder det skal lægges til grund, at der indtil Fredningsnævnets kendelse af 10. november 2021 ikke var offentlig adgang til de fredede arealer.
Desuden forlanges det, at det skal lægges til grund, at Kresten Bergsøe indtil Fredningsnævnets kendelse af 10. november 2021, havde ret til at tilbagekalde offentlighedens afgang til de fredede arealer jf. fredningsnævnets kendelse af 23. juli 1947.
Alt Om Furesø har rettet henvendelse til Miljøstyrelsen for en kommentar. Miljøstyrelsen oplyser, at sagen er overgået til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. 
Alt Om Furesø har givet Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø mulighed for at kommentere på sagen, men de er endnu ikke vendt tilbage med et svar.