Sjællandsmesterskaberne i indendørs tennis kulminerede med et finalestævne i weekenden. Her blev det til to sjællandsmesterskaber til Hareskov-Værløse Tennisklub.
Maria Butina vandt sammen med Gabriela Mincheva Hansen finalen i Senior Mesterrækken damedouble på walk over. De havde dog forinden vundet to kampe for at nå til finalen.
Malene Seidahl Beck vandt i senior damesingle A ved at vinde med 6/4, 6/4 over Inge Nedergaard. Malene blev også nummer to i plus 40 damesingle mesterrække.
Hos de yngste var der overraskende finaleplads til Seir Emil Nørby og Reinholdt Emil Brandt Schultz i U12 drengedouble, men så måtte de også se sig besejrede. Reinholdt Emil er fortsat U10-spiller.
Maria og Malene blev sjællandske mestre
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest