Mindeord for Lone Christensen, Kirke Værløse

Af Ole Bondo Christensen.
Det er med stor sorg, vi har modtaget beskeden om, at Lone gik bort den 25. marts 2026.
Lone har boet det meste af sit liv i Værløse og Kirke Værløse og har i den grad været med til at præge lokalsamfundet. Lone kæmpede hele livet for, at alle skulle have en chance og for at bevare vores lokale natur og bysamfund.
Lone kom tidligt ud af skolen og i lære hos en slagter. Men da hun blev gravid, ville slagtermesteren sende hende ud til opvasken. Det ville Lone ikke finde sig i. I stedet arbejdede hun hos en marskandiser i tre år, fik arbejde på en fabrik, som senere brændte, og måtte derefter melde sig arbejdsløs. Efter et stykke tid fik Lone arbejde i Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund i Værløse, hvor hun efter få år blev Danmarks første kvindelige lokalformand. Lone var formand i hele 27 år og dermed en af de længst siddende lokalformænd nogensinde.
Lone kæmpede for de ufaglærtes løn- og arbejdsvilkår, men i høj grad også for ligestilling. Hun sad således også i SID’s kvindepolitiske udvalg, hvor hun var med til at kæmpe for ligestilling, kvinders synliggørelse, familiepolitik og arbejdsliv. Og så var Lone i den sidste halvdel af 90’erne med i et demokratiprojekt for kvinder i de seks centralamerikanske lande. Lones øjne fik en særlig varme og glæde, når hun fortalte om rejserne og samarbejdet med kvinderne dér.

Lone stillede op til sammenlægningsudvalget for Socialdemokratiet i den nye Furesø Kommune og kom ind med et meget flot personligt stemmetal. Lone sad i byrådet i tre perioder fra 2005 til 2017. I 12 år sled Lone for at få den nye kommune på fode og lagde en særlig indsats på plan-, miljø- og klimaområdet. Lone var myreflittig. Hun læste alle dagsordener og alle bilag og var samtidig synlig i nærmiljøet, hvor hun talte med Gud og hvermand. Lone var ærlig og direkte som ingen andre, jeg har kendt. Hvis nogen puttede med noget eller noget blev for strategisk, sagde Lone: “Lad nu for pokker være med at gemme tingene i en sangskjuler. Sig dog tingene, som de er.”
Lone havde en eminent politisk næse og fornemmede instinktivt, hvad der var ret eller uret, og hvor de politiske muligheder og faldgruber lå. Hun så lige gennem folk og forstod deres mere eller mindre ædle motiver. Som borgmester havde jeg stor gavn af mine samtaler med Lone, både da hun sad i byrådet og bagefter.
Lone brændte for naturen og var aktiv i Hjortøgård, Koklapperne og Naturpark Mølleåens Venner. Lone kendte alle i Kirke Værløse, og alle kendte Lone. Og så elskede Lone at være sammen med sine børn Søren og Lene, sine to børnebørn, Michell og Sebastian, og sine fire oldebørn. Det lille stråtækte hus på Annexgårdsvej var ofte fuldt af naboer, snak, latter og børn, der legede. Vi er mange, der vil mindes Lone med stor taknemmelighed, og som vil savne hende meget.

Ære være Lones minde