Furesø Kommunes ambitiøse klimaplan fra 2022 er ikke i nærheden af at blive indfriet. Det skyldes ikke mindst forsinkelse i udrulning af fjernvarme og en længere tidshorisont på en række infrastrukturprojekter betyder, at Furesø Kommune ikke når sit mål om at være CO₂-neutrale i 2030.
Af Mikkel Kjølby
Der findes svinevalg, udlændingevalg, økonomivalg og så i 2021 havde vi et klimavalg.
Klimaet var det varmeste emne dengang. Det satte tydeligt præg på valgkampen op til kommunalvalget i november 2021. Det blev til en bred konstituering med markante klimaaftryk i forlængelse af DK2020-samarbejdet, hvor 95 kommuner forpligtede sig til at udvikle lokale klimahandlingsplaner. Klimaet blev arbejdet ind i alle medarbejderes hverdag i forholdt il 43 konkrete klimamål i 2030. Ikke mindst målet om at gøre kommunen CO₂-neutral i 2030. Det er et mere ambitiøst mål end de fleste kommuners målsætning om 70 procents reduktion.
Men så skete der ellers ting og sager udenfor Furesø Kommunes kontrol.
I november 2025 kom det frem, at klimaplanen ikke var mulig at indfri.
Nu skal der laves en ny klimaplan. Den 8. april behandler det politiske udvalg Natur og Klima en sag om klimaindsatsen i 2026. Her fremgår det, at forvaltningen vurderer, at det ikke længere er realistisk, at Furesø Kommune når sit klimamål om at være CO₂-neutral i 2030. Det skyldes særligt uventede udfordringer med udrulningen af fjernvarme i Farum, samt en væsentlig længere tidshorisont på en række afgørende infrastrukturprojekter som fx S-toglinje til Hillerød og etablering af CO₂-neutralt spildevandsanlæg.
– Det er rigtig ærgerligt, at vi ikke opnår de klimamål, vi satte os tilbage i 2022. Men vi har vidst i et stykke tid, at det ville blive svært, og klimaarbejdet stopper ikke, fordi nogle af vores klimahandlinger ikke lykkes. Vi arbejder videre med at reducere udledninger i kommunen, og vi vil i den kommende tid se på, hvordan klimaplanen kan styrkes. Så selvom vi ikke kommer helt i mål, skal vi komme så tæt på som muligt, siger Øjvind Vilsholm (EL), formand for Natur og Klima.
Klimaplanen opdateres
Furesø Kommune går i 2026 i gang med en gennemgribende opdatering af klimaplanen. Opdateringen indebærer en grundig evaluering af klimahandlingerne og tidshorisonten for implementeringen. Formålet er at udvikle klimaplanen på baggrund af de erfaringer, forvaltningen har gjort sig i kombination med den nyeste viden og teknologi. Samtidig vil man styrke prioriteringen af de indsatser, hvor kommunen har de bedste muligheder for at reducere udledningerne. På baggrund af processen vil kommunen fastsætte et opdateret mål for CO₂-reduktion.
– Da vi lagde planen, byggede den på nogle forudsætninger om udviklingen i energisystemet, som vi ikke selv styrer. Når de ændrer sig, må vi justere kursen og finde nye lokale løsninger. Det arbejde går vi i gang med nu, siger Claus Davidsen (S), næstformand for Natur og Klima.
Radikale Venstre gik i 2021 til valg på en skrap klimapolitik.
Anders Medum Groth har en klar forventning om, at byrådet fortsat vil prioritere klimaet.
– Vi har i Furesø vedtaget vores ambitiøse klimamål i fuldstændig enighed blandt partierne. Derfor har jeg også en forventning om, at vi fælles intensiverer arbejdet med at nå i mål. Vi har hele tiden godt vidst, at flere at indsatserne i klimaplanen var usikre ift. at nå i mål. I Radikale Venstre vil vi dog ikke bare være med i flotte aftaler på papiret. Vi vil se reduktionerne og indsatserne i praksis. Og der er der ingen tvivl om, at indsatsen og resultaterne i det seneste år har været skuffende. Det bliver nødt til at følges op med politisk handling, siger Anders Medum Groth.
Han er godt og grundigt træt af, at Vestforbrænding ikke lever op til forventningerne.
– Det er en alvorlig situation. For få år siden var forventningen, at vi kunne nå rigtig langt med fjernvarmeudrulningen, så vi kunne sikre os CO2-neutral fjernvarme. Siden da er skeletterne væltet ud af fjernvarmeskabet på flere områder. Og selvom det er glædeligt, at der aktuelt rulles fjernvarme ud i den sydlige del af kommunen, er det helt utroligt ærgerligt, at Vestforbrændingen nu må melde, at fjernvarme til flere områder i Farum ikke kan leveres. Samtidig med det har man netop meldt ud om en stor ekstraregning til forbrugerne fra sidste år, som dog ikke er varslet i særlig god tid. Det rammer både vores borgere og os både som kommune, lyder det fra Anders Medum Groth (RV).
4 kommentarer til “Skeletter i fjernvarmeskabet smadrer klimamål”
Jeg synes at Anders Medium Groth skal stoppe al hans kritik af udrulning af fjernvarme. Fjernvarme er en god ide når man begrænser sig til at bruge den spildvarme der er til rådighed men der er ikke længere spildvarme nok og så skal man fyre med naturgas eller bruge varmepumper. Varmepumper er en samfundsmæssigt dårlig løsning fordi man skal levere varme ved mi dat 60 grader af hensyn til at undgå legionella mens en privat varmepumpe kan klare sig ved meget lavere temperatur bortset fra den lille del med separat opvarmning af brugsvand. Derfor er energiforbruget i en privat varmepumpe kun omkring halvdelen af en varmepumpe til fjernvarmeanlæg hvis man altså ikke bruger naturgas til opvarmning af fjernvarmevandet fra 45 til 60 grader. Fjernvarme har desuden et meget stort energiforbrug til produktion af fjernvarmerør, opgravning og genetablering af veje, import af affald til forbrænding fra andre lande, import af træ eller træflis fra andre lande opførsel af vindmølleanlæg eller solcelle anlæg og udbygning af elnettet som formentlig ikke regnes med fordi energien stammer fra eller forbruges i andre lande. Gentofte har regnet på indførsel af fjernvarme og fundet at det for øjeblikket ikke er rentabelt. Går ud fra at det samme gør sig gældende for Vestforbrænding
En stor del af husene i Farum Vest er fra 60’erne hvor man brugte oliefyr til opvarmning. Har skulle fyrets røggas temperatur til skorsten være højere end dukpunktet for vanddamp og svovlsyre. I og med at det således ikke influerede på energiforbruget om cirkulerende vand i centralvarmesystemet blev returneret til fyret ved lav temperatur har man reduceret investering ved at lave centralvarmesystemet som enstrengssystem. I et sådant system bruger samme rør til fremføring og returnering af vand i centralvarmesystemet. I og med at vandet også skal være varmt ved indløb til de sidste radiatorer i systemet giver det ikke mulighed for lav at returnere vandet ved lav temperatur men var som sagt også ligegyldigt. Omvendt er det vigtigt at kunne afkøle returvand til lav temperatur i et fjernvarmesystem. Derfor er et enstrengssystem ikke hensigtsmæssigt hvis man skal have fjernvarme hvis man ikke vil ofre relativt stor investering på ombygning. Når der som det er tilfældet ikke er spildvarme nok til at levere varme som fjernvarme til alle husstande er det samfundsmæssigt mest hensigtsmæssigt at holde Farum Vest udenfor fjernvarmesystemet. Kunne godt tænke mig Anders Groth Andersens kommentar herpå
Jeg synes at Anders Medium Groth skal stoppe al hans kritik af udrulning af fjernvarme. Fjernvarme er en god ide når man begrænser sig til at bruge den spildvarme der er til rådighed men der er ikke længere spildvarme nok og så skal man fyre med naturgas eller bruge varmepumper. Varmepumper er en samfundsmæssigt dårlig løsning fordi man skal levere varme ved minimum 60 grader af hensyn til at undgå legionella mens en privat varmepumpe kan klare sig ved meget lavere temperatur bortset fra den lille del med separat opvarmning af brugsvand. Derfor er energiforbruget i en privat varmepumpe kun omkring halvdelen af en varmepumpe til fjernvarmeanlæg hvis man altså ikke bruger naturgas til opvarmning af fjernvarmevandet fra 45 til 60 grader men så ville det være bedre løsning med privat gasfyr. Fjernvarme har desuden et meget stort energiforbrug til produktion af fjernvarmerør, opgravning og genetablering af veje, import af affald til forbrænding fra andre lande, import af træ eller træflis fra andre lande opførsel af vindmølleanlæg eller solcelle anlæg og udbygning af elnettet som formentlig ikke regnes med fordi energien stammer fra eller forbruges i andre lande. I den forbindelse er det ret ligegyldigt hvor energien bruges for CO2 udledningen ender samme sted og har samme indflydelse på klimaet. Gentofte har regnet på indførsel af fjernvarme og fundet at det for øjeblikket ikke er formuftigt. Går ud fra at det samme gør sig gældende for Vestforbrænding
En stor del af husene i Farum Vest er fra 60’erne hvor man brugte oliefyr til opvarmning. Har skulle fyrets røggas temperatur til skorsten være højere end dukpunktet for vanddamp og svovlsyre. I og med at det således ikke influerede på energiforbruget om cirkulerende vand i centralvarmesystemet blev returneret til fyret ved lav temperatur har man reduceret investering ved at lave centralvarmesystemet som enstrengssystem. I et sådant system bruger samme rør til fremføring og returnering af vand i centralvarmesystemet. I og med at vandet også skal være varmt ved indløb til de sidste radiatorer i systemet giver det ikke mulighed for lav at returnere vandet ved lav temperatur men var som sagt også ligegyldigt. Omvendt er det vigtigt at kunne afkøle returvand til lav temperatur i et fjernvarmesystem. Derfor er et enstrengssystem ikke hensigtsmæssigt hvis man skal have fjernvarme hvis man ikke vil ofre relativt stor investering på ombygning. Når der som det er tilfældet ikke er spildvarme nok til at levere varme som fjernvarme til alle husstande er det samfundsmæssigt mest hensigtsmæssigt at holde Farum Vest udenfor fjernvarmesystemet. Kunne godt tænke mig Anders Groth Andersens kommentar herpå
Der er lukket for kommentarer.