Snevejret lokkede – Servicevagten tog affære

Der var optræk til noget på parkeringspladsen ved Sandet, men den kommunale servicevagt kom til stedet. Alt forløb fredeligt.

I forbindelse med snevejret i december 2023 blev der kørt med biler på Flyvestation Værløse. Natten til søndag den 4. januar 2026 dukkede en masse biler op på parkeringspladsen ved Sandet. Servicevagten blev tilkaldt og holdt vagt ved porten.
Af Mikkel Kjølby
Den centrale del af Flyvestation Værløse er forbeholdt rekreativ brug. Motorkørsel er ulovligt uden særlig tilladelse. I december 2023 var der ulovlig bilkørsel i området. Låsene til portene på Sandet blev brudt op. Formålet var tilsyneladende at bruge den såkaldte driftingteknik i sneføret. En enkelt bil ramte og ødelagde hegnet ved Missilfolden. Til sidst fik politiet fat i de ulovligt indtrængte biler og deres førere.
Natten til søndag den 4. januar 2026 var der igen optræk til noget. Øjenvidner opdagede ved midnatstid en del hurtige og flotte biler på parkeringspladsen ved Sandet.


Furesø Kommunes servicevagt blev tilkaldt og parkerede bilen foran den ene af portene ved Sandet. Flokken af biler blev større og større, men de trængte ikke ind på Flyvestation Værløses aflukkede område.
Servicevagten blev holdende foran bommen, indtil den store flok var forsvundet fra området.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

1 kommentar til “Snevejret lokkede – Servicevagten tog affære”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *