Thure Lindhardt fremfører en musikalsk fortælling om Grundtvig i Stavnsholtkirken.
Lørdag den 24. januar kl. 13.30 – 15.00 kan man opleve Thure Lindhardt i Stavnsholtkirken med den musikalsk fortælling: “Jeg saa engang et billede af det evige” – en rejse med Grundtvig
Thure Lindhardts musikalske fortælling tilbyder en ny og nærværende måde at genopleve Grundtvigs tanker og ord på. Grundtvigs liv, tanker og virke har påvirket og inspireret os og gør det stadig i dag. Det gælder vores skoler og højskoler, folkekirke og foreningsliv.
Danmarks store digter, præst, fritænker, politiker og folketænker nåede at blive næsten 90 år, og i størstedelen af hans liv kæmpede han for danskernes åndsliv, folkeliv og ligeværdighed. Hans kamp for oplysning, for kvinder, for højskoler, Gud og Nordens mytologi er uden sidestykke, og hans tanker rækker langt ud over Danmarks grænser.
Thure vil fortolke Grundtvigs salmer, digte, dagbøger og krydre det med betragtninger om manden og ikke mindst hans ord og ånd. Grundtvigs tidløse ord møder nutidig fortællekunst og relateres derved til verdens aktuelle situation.
Man kan købe billet til arrangementet for 100 kr. på Farum Sogns hjemmeside, www.farumsogn.dk.







