Furesøs kommunaldirektør Henrik Studsgaard fik sit allerførste job ved Statsskovdistriktet med bolig i Fiskebækhus og kontor på Skovridergården Syvstjernen. Han mindes med glæde sin tid under den navnkundige skovrider E. Laumann Jørgensen.
Af Mikkel Kjølby
Skovrider E. Laumann Jørgensen kiggede op og pegede på en stor samling af 12-15 tykke ringbind på en hylde på kontoret på Skovridergården Syvstjernen.
”Unge mand her ser du Statsskovdistriktets regelsamling. Dem behøver du ikke at læse for min skyld. Men jeg siger dig. Hvis jeg en dag ringer og spørger til et eller andet, så har du bare at have et fornuftigt svar til mig.”
Nogenlunde sådan husker Henrik Studsgaard afslutningen på sin første samtale med den navnkundige skovrider E. Laumann Jørgensen.
Det var i 1986, da den nyuddannede Skovingeniør Studsgaard tiltrådte stillingen som assisterende skovfoged i Københavns Statsskovdistrikt.
Henrik Studsgaard havde jobbet i tre år. Han blev kun ringet op af Laumann Jørgensen en gang.
– Det var i forbindelse med en klage over noget snerydning. Jeg havde heldigvis en god forklaring, så det gik fint. Laumann Jørgensen havde sin egen ledelsesstil. Han uddelegerede og havde fuld tillid til sine medarbejdere. Det var et dejligt sted at arbejde, fortæller Henrik Studsgaard.
Måden Henrik fik jobbet på, var præget af overskud og humor i den dengang meget lille Skovstyrelse som statsskovdistriktet var en del af.
– Jeg blev kaldt til samtale med personaleskovrider Henrik Gammeltoft i Springforbi. Hans lille gravhund var med til samtalen, som forløb udmærket. Da vi var færdige, sagde han til mig: ”Nå, men jeg kan se, at hunden kan godt lide dig, så du er ansat”. Han havde en god form for humor og det fortæller meget om, hvordan det var at arbejde for statsskovdistriktet, erindrer Henrik Studsgaard.
Henrik Studsgaard er fra det mørke Jylland. Nærmere bestemt området øst for Rold Skov. Han voksede op omgivet af natur, skov og skønhed. Den unge mand ville arbejde med arbejde med natur. Han startede på Skovskolen i 1982 og var uddannet som skovingeniør fire år senere.
-Jeg ville egentlig tilbage til Jylland, men der var kun et ledigt job som skovfogedassisten i Skovstyrelsen. Det var som assisterende skovfoged i Københavns Statsskovdistrikt, forklarer Henrik Studsgaard.
Allerede fra første dag fik Henrik Studsgaard stort ansvar. Reelt fik han sit eget område med ansvar for maskinparken og bygningerne i statsskovdistriktet. Normalt ville det give bopæl på Ravnehus i Hareskoven, men den var optaget, så han måtte nøjes med den smukke hvide bygning, Fiskebækhus, som havde fået Fiskebækbroen som nabo. Huset var udstyret med tykke støjdæmpende vinduer, men med strikse instrukser om ikke at spise frugterne fra træerne pga. den store mængde bly fra motorvejen.
Der gik ikke længe, før Henriks livsledsager Bodil flyttede ind. I dag bor de ikke ret langt fra Fiskebækhus.
– Min dag startede altid med en kop kaffe klokken 7 på Ravnehus, hvor maskinerne stod. Så gik turen rundt på skovdistriktet og nogle gange til kontoret på Syvstjernen. Her arbejdede skovrideren E. Laumann Jørgensen, forstfuldmægtig Kim Søderlund, fem skovfogeder, en skovfogedassistent, en sekretær og to naturmedarbejdere. Større var administrationen ikke på den tid, men vi dækkede trods alt et område fra Nørreskoven i Værløse til Karlslunde, Roskilde og den nye Vestskoven, som Laumann Jørgensen stod i spidsen for at etablere efter principper om, hvordan skoven skulle bruges rekreativt, erindrer Henrik Studsgaard.
ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET
En forbilledlig arbejdsplads
Henrik Studsgaard kastede sig over opgaverne og nød det store ansvar med egen skovpart i form af maskinerne og bygningerne.
– Det var en forbilledlig arbejdsplads. Der var plads til os alle sammen og højt til loftet, fortæller Henrik Studsgaard.
Men det var også en lidt urolig tid, fordi staten ville sammenlægge Frednings-styrelsen med Skovstyrelsen. Det blev til Skov- og Naturstyrelsen. Undervejs gik E. Laumann Jørgensen på pension og blev afløst af Henrik Gammeltoft som skovrider i 1988.
Kort efter stod Henrik Studsgaard med et livsvalg.
– Jeg fik tilbudt en stilling som skovfoged i Oksbøl. Det var alt det, som jeg havde drømt om, siger Henrik Studsgaard.
Alligevel takkede han nej til stillingen.
– Jeg var 25 år og dengang var det sådan, at når man fik en stilling som skovfoged, så blev man i stillingen til man gik på pension. Det kunne jeg ikke kigge ind i. Det var alligevel lang tid, forklarer Henrik Studsgaard.
Han var allerede godt i gang med at læse HD (Højere diplomeksamen) ved Handelshøjskolen, og supplerede siden med jura.
– Jeg læste begge fag, og tog orlov i 1989 for at gøre studierne færdige. I to år læste jeg på fuld tid, siger Henrik Studsgaard.
Under studierne blev han ansat i brancheorganisationen Dansk Skovforening og steg i 1994 i graderne til direktør. Turen gik videre som forstander for Skovskolen i Nødebo i 1997.
Her begyndte han at blande sig i debatten om uddannelsernes struktur. Han foreslog, at de to bedste fra Skovskolen skulle have mulighed for at læse direkte videre på forstkandidatstudiets masterdel ved Den Kongelige Veterinærskole. Det blev landets første bud på tænkningen omkring professionsbacheloruddannelser.
I 2001 sluttede Henrik Studsgaard virke indenfor skovbranchen, da han blev ansat som vicedirektør for Folketinget.
Men på en måde blev ringet sluttet, da han efter de turbulente år som departementschef for Miljøministeriet under Minkskandalen vendte tilbage til udgangspunktet som kommunaldirektør i Furesø Kommune i 2023.
