Susanne Lund-Larsen blev ufrivilligt flyttet til Skolelandbruget, men fandt ud af, at det kunne noget særligt. Hendes stædighed reddede stedet fra lukning.
Af Mikkel Kjølby
I dag er Skolelandbruget kendt for arbejdet med skoletrætte børn, som bliver talenter og får en ny start på skolelivet.
Det startede som noget helt andet.
Det var landmand og anlægsgartner Knud Riise-Bundgaard fra Furesøgård, som skabte grundlaget for Skolelandbruget.
Farum Kommune ejede Solhøjgård, men havde ikke brug for stalden, så den lejede Knud Riise-Bundgaard og indlogerede sine køer.
Så var det, at Knud sammen med to lærere foreslog Farum Kommune, at gården kunne bruges som besøgsgård for skoleklasser, så de kunne se, hvordan en ko så ud.
I 1982 satte han sig sammen med to lærere, en fra Bybækskolen og en fra Stavnsholtskolen og formulerede, hvordan skoleklasser kunne få noget ud af at malke en ko og fodre hans kones høns. Farum Kommune slog til. Sammen med Farum kommune søgte de Undervisningsministeriet om penge til projektet.
De første år kørte det på lavt blus. Et par skolelærere var tilknyttet nogle timer hver uge, men Knud Riise-Bundgaard drev selve bondegården. Efterhånden blev Skolelandbruget mere og mere selvstændigt og med egne dyr.
I 1990 skulle Paltholmskolen lukkes. Susanne Lund-Larsen var pædagog på skolen. Hun fik valget mellem at skifte til Solvangskolen eller til Skolelandbruget.
– Jeg havde ikke lyst til at tage til Solvangskolen, men jeg havde på den anden side aldrig haft noget med dyr at gøre. Jeg valgte Skolelandbruget, men tænkte, jeg prøver og hvis det ikke er det rigtige, så kan jeg hurtigt skifte til en børnehave, fortæller Susanne Lund-Larsen.
Der gik ikke mere end en måned, før det stod klart for Susanne, at hun var landet et godt sted.
– Jeg begyndte på en naturvejlederuddannelse, men begyndte også at forme stedet, sådan som jeg syntes, det skulle være. Jeg blev aldrig formel leder af Skolelandbruget, men jeg var den eneste, som var der på fuld tid. Jeg fik ret hurtigt indført, at vuggestuer og børnehaver også kunne besøge Skolelandbruget, fortæller Susanne Lund-Larsen.
Susanne lavede også aktiviteter for familier i weekenderne og gjorde således Skolelandbruget til et besøgssted og et mål for udflugter.
Skolelandbruget blev enormt populært i Farum. Det var et fristed, hvor børn, som af en eller anden årsag ikke passede ind kunne passe et moderløst lam eller bare hænge ud.
Sådan blev det ved indtil kommunesammenlægningen.
Værløse Kommune havde nogle dyr på Søgården, hvor der var en slags aktivering for unge.
I lang tid var der lagt op til, at Skolelandbruget skulle lukkes for at spare penge eller sælges for at skabe en indtægt til kommunen. Der var planer om bl.a. boliger og en Føtex. Der var også et bofællesskab, der gerne ville have fingre i jorden.
– I 2009 kom det så langt, at hele personalet blev sagt op og vi fik besked på, at dyrene skulle sælges eller slagtes, fortæller Susanne Lund-Larsen.
Hun valgte en slags civil ulydighed. For hvis dyrene blev solgt, var det slut.
– Jeg gjorde intet i den periode. For jeg havde på fornemmelse, at der kunne ske et eller andet. Jeg havde flere gange redaktøren af lokalavisen i røret med besked om, at nu var det slut, men så ringede han ugen efter og fortalte, at politikerne nu havde den modsatte holdning. Til sidst kom der en afklaring og Skolelandbruget kunne fortsætte, forklarer Susanne Lund-Larsen.
Susanne blev ved indtil 2018. Til sidst blev det noget lurepasser, for hun ville ikke sige op, før Furesø Kommune havde præsenteret en afløser.
– Jeg var bange for at sige op, før der var ansat en ny leder. For det ville gøre det nemt for kommunen at lukke stedet. Til sidst valgte vi at stole på hinanden. Furesø Kommune slog stillingen op og Johnny Skjoldborg Krog, som jeg kendte og som havde gang i en masse aktiviteter i Ishøj Kommune, søgte stillingen. Han blev ansat, og vi havde en overlappende periode, inden jeg gik på pension, fortæller Susanne Lund-Larsen.
Johnny Skjoldborg-Krog tog sine tanker om talentarbejde med sig fra Ishøj. Idéerne vandt hurtigt indpas. Siden er Skolelandbruget vokset og vokset med flere fastansatte og mange talenter på gården hver uge.
Men man ved aldrig. Viceborgmester Bettina Ugelvig nævnte i sin tale, at hun var blevet præsenteret for en tanke om, at Skolelandbrugets jord kunne blive til en kommunal driftsgård, men havde insisteret på, at den tanke blev begravet.
