Trafikalt kaos i blomsternavnekvarteret

Bregnevej er en af de to veje som fører ud af området.

Den normale udkørsel ved Læssevej er spærret pga. fjernvarmeudrulningen, men de andre veje bliver også lukket ned i morgentrafikken. Beboer på Sækkedamsvej undrer sig over, at Vestforbrændings projekter tilsyneladende fungerer under andre regler.
Af Mikkel Kjølby
Borgerne i den østlige del af Værløse har været igennem fjernvarmeudrulningen. Nu er turen kommet til den vestlige del.
Lige for tiden arbejdes der omkring Ny Vestergårdsvej og blomsternavnekvarteret. Normalt kører de fleste ud af Åkandevej og Ny Vestergårdsvej til Læssevej, men her er der spærret af.
Man skal altså den anden vej ud til Kirke Værløsevej, men det er noget af en labyrint. Ad Lathyrusvej og Bregnevej skal man til Ny Vestergårdsvej. Det kan være en stor udfordring.
Niels Teinhart bor i Hesselbo og når han skal på arbejde i morgentimerne, oplever han et totalt kaos.
– Man har spærret Åkandevej/Ny Vestergårdsvej. Beboerne skal i stedet komme ind og ud ad to mindre veje. Hvis man kører ved 8-tiden om morgenen, er det stort set umuligt at komme ud af kvarteret, da entreprenøren arbejder på alle veje på samme tid, siger Niels Teinhart.
Han har fulgt fjernvarmeudrulningen og undrer sig over Vestforbrændings ageren.
– Tilsynet med arbejdet er under al kritik. Det virker klart som om, at Vestforbrænding kan tillade sig at bruge metoder, som private aktører ikke kan tillade sig, fordi man er offentlig instans ejet af kommunerne, siger Niels Teinhart.
Alt om Furesø har rettet henvendelse til Furesø Kommune for at få en kommentar og svar på spørgsmål.
Her lyder det, at man meget gerne til svare på spørgsmål, men det bliver når de rette folk forvaltningen er tilbage i Uge 32.

Gangsti sank sammen
På Ny Vestergårdsvej var der den 30. juni store problemer. For vel er der lukket for biler, men de gående skal have mulighed for at passere. Men så faldt en gangsti sammen. Det var en såkaldt sandlunke, som fik stien til at falde sammen.
Der blev midlertidigt etableret adgang igennem Driftsgården, indtil en ny gangsti var etableret.
Netop i krydset Ny Vestergårdsvej/Åkandevej bliver der gravet dybe huller, fordi der skal være en transformatorstation under jorden. Driftsgården store maskiner skal derfor frem og tilbage over køreplader over gravearbejdet.

Kirke Værløsevej spærres
Fjernvarmeudrulningen i Blomsternavnekvarteret foregår trods alt i sommerferien, men der er mere i vente.
I sommerferiens sidste weekend fra defredag morgen den 14. august til mandag morgen den 17. august bliver Kirke Værløsevej lukket ved krydset Læssevej/Ny Vestergårdsvej og igen ved Elmevej/Ny Vestergårdsvej.
Her skal bilerne på en omvej over Læssevej og Ny Vestergårdsvej. Det store arbejde på Ny Vestergårdsvej skal altså være afsluttet til denne tid.

Til allersidst skal alle bilerne forbi denne forhijndring på Ny Vestergårdsvej

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

1 kommentar til “Trafikalt kaos i blomsternavnekvarteret”

  1. Helle Gjedsted

    Fin artikel om at ønske vores smukke natur bevaret, MEN HVAD ER EN VEKSLERSTATION?

    Mvh Helle Gjedsted

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *