Værløsemagle var en vikingehøjborg

Værløsemagle (Kirke Værløse) var efter alt at dømme en vikingehøjborg. Foto: AI.

Kirke Værløse emmer af historie, men i vikingetiden så byen markant anderledes ud. Den nye kirke blev bygget som et forsvarsværk, der hvor der ikke var vand.
Af Mikkel Kjølby
Vetherløsa maklæ.
Der er Kirke Værløses oprindelige navn. Det fremgår af Roskildebispens jordebøger fra det herrens år 1312. Det betyder Værløsemagle eller Store Værløse.
En indikation af, at Værløsemagle var den store by på egnen, men så sandelig også den mest betydningsfulde by. Her boede vigtige vikinger af adelig slægt.
Den nuværende Kirke Værløse Kirke blev bygget ca. år 1200, men inden da lå der en trækirke samme sted. Den menes at være bygget ca. 1050 i den sidste del af vikingetiden, hvor danerne blev kristne.
Kirken blev placeret et særligt sted i landskabet, som dengang så markant anderledes ud. Dengang var der væsentligt mere vand i området, det er væk i dag, fordi der har været en markant landhævning.
Man kunne sejle i knarbad rundt i en stor del af området. Borup Sø lå ved det nuværende Flyvestation Værløse. Der er fundet spor af en vandmølle i det lavtliggende område ved Rokkedyssegaard, som dengang var oversvømmet og fra denne sø gik der en å ind til Kirke Værløse og videre ud til Bundsåen.
Det har gjort Værløsemagle til et knudepunkt for at trafik på Sjælland.
I vikingetiden lå Kirke Værløse som en odde ud i vådområdet. Kirken er bygget, så den danner fronten ud med det eneste område med åbent land – ud mod den nuværende golfbane. Fra alle andre sider var området beskyttet af vand. Kirken havde den betydning, at man kunne blive begravet i kristen indviet jord, hvilket havde stor betydning.

Møntskatten fra Kirke Værløse
Noget kunne tyde på, at den største gård lå 150 meter vest for kirken. Her fandt landmanden Peder Rasmussen i 1929 en møntskat. Den indeholdt 307 hele 31 halve mønter. De ældste var fra Knud den Stores tid (1021-1035), men der var også mønter fra Tyskland, England og Norge. Skatten vurderes til at være begravet ca. 1065 og har en værdi som cirka to køer.
Det er ikke til at vide, hvorfor møntskatten blev begravet, men den fortæller, at befolkningen brugte kristne symboler.
Furesø Detektorgruppe har også fundet spor fra vikingetiden ved den tidligere Borupgård ude ved Laanshøj. Og så er der udgravet flere vikingegårde i området mellem Værløse Svømmehal og Ryget Skov.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

1 kommentar til “Værløsemagle var en vikingehøjborg”

  1. Birgit Merret Christiansen

    Det undrer mig at man ikke har fantasier til at forestille sig at geografien også har været anderledes i vikingetiden.Naturligvis har vikingerne ikke levet uden VAND!

Der er lukket for kommentarer.